24. juli 2021
Sikke et syn at vågne til! Foto: presse-fotos.dk
gallery icon

Se billedserie

Sikke et syn at vågne til! Foto: presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Biler går op i flammer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Biler går op i flammer
Opdateret 19. juli 2021 kl. 14:51
Roskilde - 19. juli 2021 kl. 09:10
Af Steen Østbjerg

Ugen fik en dramatisk start for beboerne i Hedevænget med brand lige uden for vinduerne.

Branden blev opdaget af en beboer, som ud af sine vinduer kunne se, at der var brand i en enkelt bil på en af skråparkeringspladserne på nordsiden af en af blokkene. Klokken var ikke mange minutter over seks, da der blev slået brandalarm, og da sprøjterne ankom et øjeblik senere, havde ilden allerede bredt sig til flere biler.

Ifølge politiet opstod branden i en dieseldrevet Peugeot, som blot var et par år gammel. Da bilen ved siden af også gik i brand, begyndte denne ifølge politiet at trille og standsede først efter 20 meter, da den kørte mod et stengærde.

- Vi fik trukket to biler væk, så der ikke skete dem noget, men tre biler er fuldstændig udbrændt og en fjerde er kraftigt beskadiget, siger Gert Moldt, der var Roskilde Brandvæsens indsatsleder på stedet.

Han tilføjer, at der på intet tidspunkt var fare for, at branden ville brede sig til bygninger, lige som der heller ikke nogen risiko for røgforgiftning, men beboerne kunne ikke undgå at lugte røgen, og for en sikkerheds skyld bad brandvæsnet dem om at holde vinduerne lukkede.

Hvad der startede branden, vides endnu ikke med sikkerhed, men politiet anser det som mest sandsynligt, at der var tale om en teknisk fejl ved Peugeoten, idet der kan udelukkes, at branden var påsat.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk