

Se billedserie
Der blev slæbt sandsække, flyttet bigbags, rullet watertubes ud, koblet slanger til og pumpet vand ind, mens folk fra Aarsleff flyttede jordbunker, så de lå strategisk bedre. Langs åen i Jyllinge Nordmark blev der også kørt med de store maskiner.
Jørgen Fjelsing fra Fasanvænget lægger ikke skjule på, at tre gange »stormflodsfitness« på 14 dage er lige i overkanten. Det trækker tænder ud.
- Det er jo både dødssygt, frustrerende, kedeligt og trist. Spændingen er forduftet. Vi ved, at det holder. Vi ved, at den lokale viden, vi har, gør, at vi ikke skal frygte vandet. Det er bare et job, der skal gøres, og vores lokale kystsikringsformænd gør et fortrinligt job. Det bekymrende er, at det nu sker så tit. Vi er virkelig mange, som glæder os til, hele sikringen står færdig. Vi glæder os så meget til august/september, siger Jørgen Fjelsing.
Bjørn Alstrup fra Svanevænget drømmer lige som Jørgen Fjelsing på Fasanvænget om en færdig kystsikring.
- Den dag kommer vi til at mødes her med meget mere fred i sindet. Det glæder vi os til, siger han.
Bjørn Alstrup havde lidt mere end 70 centimeter vand i sit hus under Bodil. Familien endte med at bo fem år i en lejlighed i Roskilde, mens de sloges med forsikringsselskabet.
- Det ønsker jeg ikke for nogen. Skal jeg finde noget positivt i det, så er det, at vores ældste ikke var gammel nok til at forstå, hvorfor vi ikke boede i Jyllinge, siger han.
DMI har varslet 110-145 centimeter forhøjet vandstand. Lige nu midt på mandag formiddag tegner det til, at det topper i den lave ende af det varsel.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her