22. september 2021
Steen Rose i et koncentreret øjeblik ved billardbordet. Han kastede sig over billardsporten efter mange år som fodboldspiller. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Steen Rose i et koncentreret øjeblik ved billardbordet. Han kastede sig over billardsporten efter mange år som fodboldspiller. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billard er bedre end sit rygte - men de unge mangler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Billard er bedre end sit rygte - men de unge mangler
Roskilde - 27. juli 2021 kl. 18:52
Af Britt Nielsen

En efter en dukker en håndfuld mænd op i lokalet i Ramsøhallen, hvor Ramsø Billard Club har holdt til i cirka 35 år.

- Billard passer til ældre herrer. Os, der har rendt og spillet fodbold det meste af livet, skal finde på noget andet, lyder det fra Steen Rose.

Det er da også mest voksne mænd, som spiller billard i klubben, hvor der dog er et enkelt kvindeligt medlem.

- Jesper Skibby har engang sagt i et interview, at hvis man ikke har temperament, så skal man spille billard, siger Edgar Rasmussen med et smil og nævner, at billard har et dårligt ry, fordi det er et værtshusspil.

Mændene forklarer, at netop for at løfte sig fra værtshusmiljøet, tager spillerne det pæne tøj på til turneringer. Det er som minimum ens T-shirts med klubbens logo, men kan også være skjorter.

Ramsø Billard Club blev etableret for 41 år siden. 90 personer havde vist interesse, men klubben endte med at have godt 40 medlemmer de første år.

Her lejede klubben sig ind på hovedgaden i lokaler, der tidligere havde været Brugs, men nu var selskabslokale, inden klubben efter få år fik hjemsted i Ramsøhallen.

Her har klubben til forskel fra mange andre billard-klubber, der bor i kældre, et rart lokale med højt til loftet.

Ungdommen vandt en del

Medlemstallet lå i mange år på omkring 35.

- Vi havde mange ungdomsspillere dengang, fortæller Edgar Rasmussen og kigger på den ene væg, hvor der hænger diplomer i ramme på rad og række.

De fleste er vundet for år tilbage af ungdomsspillere, der er blevet sjællandsmestre i carambole. Klubben har ikke et carambolebord mere.

- Gennem årene er det også blevet til 19 danmarksmesterskaber i forskellige discipliner, fortæller Edgar Rasmussen og kigger i retning af en anden væg, hvor diplomerne herfra hænger.

For små 10 år siden faldt antallet af medlemmer, og klubben var helt nede på 12.

- Der var vi lige ved at pakke sammen, siger Edgar Rasmussen og fortæller, at de i dag er 32 medlemmer, men godt kunne bruge flere, så de har reserver til især turneringerne for oldboysspillere.

De unge udebliver

Oldboysspillere har klubben flest af. Oldboysspillere er over 50 år. Der bliver spillet billard tirsdag, onsdag og fredag.

Klubben er en nøgleklub, så medlemmerne kan godt komme og spille på andre tidspunkter, men så skal de booke lokalet på forhånd.

Desværre er der ingen ungdomsspillere tilbage. Klubben har været med til arrangementer, hvor der er åbent hus. Der kommer altid nogle unge og spiller, men de kommer ikke tilbage.

- Hvis man skal have nogen unge, så skal man over på skolen, siger Edgar Rasmussen og nævner, at det har de ikke brugt kræfter på.

Dyt fra grisen

Mændene har fordelt sig og bruger to ud af de tre borde. Spillet tager lidt tid at lære, og det er vigtigt at kunne se vinkler.

Steen Rose fortæller, at hvis man har spillet eksempelvis fodbold og har lidt boldøje, så kan det være en hjælp.

- Min nabo spurgte, om jeg ville med. Jeg prøvede det, og så har jeg hængt ved siden, siger Edgar Rasmussen, som har været med i de fleste af klubbens leveår.

- Det er sjovt at spille og sjovt at være sammen, siger Frede Lærke og forklarer, at der bliver talt meget i bilen på vej til og fra en turnering.

- Man skal sidde på bagsædet, hvis man har tabt. Jeg sidder mest bagved, siger Steen Rose og griner.

Det er tydeligt, at det sociale samvær også fylder meget for mændene, og at der er plads til kærlig mobning.

På et bord står der en lyserød plastikgris. Den bliver der dyttet på, hvis en spiller får et stød, der burde være dårligt, men spilleren alligevel er svineheldig.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk