29. november 2020
Op mod 50 sigtelser for at overtræde færdselsloven er på vej til en 24-årig mand fra Glostrup. Han blev spottet i en varebil på Holbækmotorvejen, men forsøgte at køre fra politiet. Foto: Lars Ahn Pedersen
Op mod 50 sigtelser for at overtræde færdselsloven er på vej til en 24-årig mand fra Glostrup. Han blev spottet i en varebil på Holbækmotorvejen, men forsøgte at køre fra politiet. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biljagt begyndte i Roskilde og endte i hus i Lyngby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biljagt begyndte i Roskilde og endte i hus i Lyngby
Roskilde - 19. oktober 2020 kl. 14:09

En varebil, som drønede afsted på Holbækmotorvejen i østlig retning om natten, men ikke holdt til højre trods den ringe trafik på dette tidspunkt, fik en patrulje til at forsøge at stoppe bilen.

Episoden skete ved 3-tiden natten til søndag og udviklede sig. Føreren af varebilen ønskede nemlig ikke at tale med politiet og satte derfor hastigheden op for at køre væk fra den forfølgende patruljebil.

Politipatruljen fulgte dog efter og gav løbende positioner om, hvor man befandt sig, så andre patruljer kunne placere sig fordelagtigt for at få standset bilisten. Politiet forfulgte varebilen gennem flere politikredse, indtil føreren forlod varebilen i krydset Engelsborgvej / Buddingevej, Lyngby, i Nordsjællands politikreds.

Varebilen var ikke blevet sikret, så den trillede langsomt fremad og kørte ind i et hus med ringe skade til følge.

Politiet foretog anholdelse af en 24-årig mand fra Glostrup, som blev skønnet påvirket af narkotika under kørslen. Efter udtagelse af en blodprøve på sygehuset i Gentofte til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer blev den 24-årige sigtet for op mod 50 overtrædelser af færdselsloven. Blandt sigtelserne var kørsel uden førerret, kørsel med højere hastighed end tilladt, kørsel frem mod rødt lys i adskillige lyskryds og manglende overholdelse af vigepligten, ligesom han også blev sigtet for uberettiget brug af den firmabil, som kørte i.

Firmaindehaveren blev efterfølgende også sigtet for at have overladt føringen af firmabilen til en person, der ikke lovligt kunne føre køretøjet.

Den 24-årige mand vil senere høre nærmere fra politiet om sagens afgørelse, når analyseresultatet af blodprøven foreligger.

Der skete ikke nogen færdselsuheld, og ingen personer kom til skade under biljagten.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk