5. august 2021
thumbnail_Image
gallery icon

Se billedserie

Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beboer evakueret: Kvinde død efter voldsom brand i etageejendom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboer evakueret: Kvinde død efter voldsom brand i etageejendom
Opdateret 03. juni 2021 kl. 10:40
Roskilde - 03. juni 2021 kl. 06:02
Af Christina Ledertoug

Klokken 04.42 tidligt torsdag morgen fik Midt og Vestsjællands Politi en melding om, at der var udbrudt en voldsom brand i en etageejendom i Æblehaven i Roskilde. Branden har kostet en kvinde livet.

arrow Læs også: Årsag til dødsbrand er stadig en gåde

Det oplyser vagtchefen ved Midt og Vestsjællands Politi til sn.dk.

- Der er tale om en meget alvorlig brand, som har fået godt fat i etageejendommen. Der var røg i hele opgangen og flammer op ad vinduerne, og beboerne måtte evakueres ud af lejlighederne, siger vagtchefen til sn.dk.

Tre personer blev sendt til sygehuset til observation for røgforgiftning, men ingen af disse er efterfølgende blevet indlagt.

Desværre blev en kvinde i 60'erne fundet død som følge af branden. Politiet har hele morgenen arbejdet på at få kontakt til kvindens pårørende, men dette er endnu ikke lykkedes, oplyser kommunikationsmedarbejder ved Midt og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til sn.dk.

Politiets kriminalteknikere har her til formiddag påbegyndt deres arbejde med at finde selve brandårsagen. Dog er det ikke politiets opfattelse, at der ligger en kriminel handling bag branden.

- Det er vores formodning at branden er opstået i den døde kvindes lejlighed, og derfor er teknikerenes arbejde fokuseret på hendes lejlighed, siger Martin Bjerregaard, til sn.dk.

Kvinden boede i stueetagen, og det var beboeren i lejligheden over hende, der opdagede branden og slog alarm.

Ifølge Martin Bjerregaard er det et held, at ingen andre er kommet alvorligt til skade, da det har været en meget voldsom brand.

Presse-fotos.dk

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk