25. september 2020
Astralis? træner Danny »Zonic« Sørensen udgav i 2019 bogen »Hjernen bag Astralis«, der i år også er udkommet på engelsk. Foto: Astralis Group
Astralis? træner Danny »Zonic« Sørensen udgav i 2019 bogen »Hjernen bag Astralis«, der i år også er udkommet på engelsk. Foto: Astralis Group
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Astralis-træners bog blev et kapløb med tiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Astralis-træners bog blev et kapløb med tiden
Roskilde - 03. august 2020 kl. 18:24
Af Lars Ahn Pedersen

I november 2019 udkom bogen »Hjernen bag Astralis«, hvor Astralis-holdets træner Danny »Zonic« Sørensen fortalte sin historie til forfatteren Markus Bernsen. Gennem årene havde flere foreslået Danny Sørensen, at han burde skrive en bog om sine oplevelser i e-sportsverdenen, fordi han havde været med på hele rejsen fra kældrene og gymnastiksalene til de store arenaer.

arrow Læs også: Computerspil gjorde Danny til verdens bedste træner

- Jeg havde en vejleder på CBS, som sagde det samme, da jeg skrev speciale om coaching i elitesport. »Sørg for at få gemt dine noter og skriv en bog,« sagde han, husker Danny Sørensen.

Der skete dog først noget, da han nævnte idéen for Astralis Groups kommunikationsdirektør Steen L. Laursen, som havde en kontakt på forlaget People's Press. De satte Danny Sørensen sammen med Markus Bernsen, og snart begyndte bogen at tage form.

- Det var essentielt for mig, at det ikke kun blev en bog om Astralis. Det var vigtigt at få det hele med, og Markus var med på at gå helt tilbage i tiden, så vi har også nogle af mine første minder med, for eksempel fra da vi vandt EM i fodbold i 1992, fortæller han.

»Hjernen bag Astralis« begynder og slutter i Berlin, hvor Danny Sørensen er med Astralis til majorturneringen Starladder Major. Den fandt sted i september 2019, så det vil sige, at det kun var to måneder, før bogen udkom.

- Vi vidste, vi ville have majoren i Berlin med, men vi vidste ikke, om bogen ville få en god eller en dårlig slutning, siger han.

For efter at have været noget nær uovervindelige i 2018 og begyndelsen af 2019 ramte Astralis en formkrise i foråret, så førstepladsen på verdensranglisten blev udskiftet med tredjepladsen, og pludselig havde holdet ikke vundet en turnering i fem måneder. Bogen kunne derfor være endt med et antiklimaks, men i stedet gik Astralis helt til tops og vandt sin tredje major på stribe.

- Vi skrev det meste af bogen i foråret, mens det ikke gik så godt, og så kunne vi mærke, at vi havde brug for sommerferie, så vi var klar til majoren i Berlin, siger Danny Sørensen om satset, der gav bonus.

»Hjernen bag Astralis« er siden blevet oversat til engelsk og udkom i juni 2020 under titlen »Zonic - The Astralis Story«.

arrow E-sporten har fået det blå stempel - og er en foreningsidræt
02. juli 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:00
arrow Astralis vil skabe langtidsholdbare spillere
10. juni 2020 kl. 12:00 Opdateret: kl. 06:00
arrow Ekspert: Sygemeldinger kan fjerne Astralis fra toppen
29. maj 2020 kl. 09:47 Opdateret: kl. 09:48
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk