3. juni 2020
Roskilde Tidende havde gjort sig det besvær at fotomanipulere de sovjetiske krigsskibe ind på et billede af Roskilde Havn.
Roskilde Tidende havde gjort sig det besvær at fotomanipulere de sovjetiske krigsskibe ind på et billede af Roskilde Havn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aprilsnar classic: Russerne kommer!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aprilsnar classic: Russerne kommer!
Roskilde - 01. april 2020 kl. 11:43
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I disse tider er et godt grin ikke at foragte, især ikke den 1. april. Det har fået Anna Frost fra Lyndby til at opfordre DAGBLADET Roskilde til at genopfriske tre af de aprilsnarre, som Roskilde Tidende udsatte læserne for i 70erne og 80erne, og den opfordring følger vi gerne. Her er den anden i rækken:

arrow Læs også: Aprilsnar classic: Da folk stod i kø foran Spritfabrikken

»Russerne kommer!« Under den kolde krig var truslen fra øst den helt store frygt, og tirsdag den 1. april 1980 kunne Roskilde Tidende berette, at tre sovjetiske krigsskibe i ly af nattens mulm og mørke havde listet sig ind i Roskilde Havn og nu lå ved molen.

Skibene viste sig at være destroyeren »Nishnij Novgorod«, som blev ledsaget af to fregatter. Der var dog ikke tale om fortroppen til en kommunistisk invasion, for russernes hensigter var ganske fredelige.

Bød på bjørnebøffer og kaviar

De var blot ude på at skabe lidt goodwill inden sommerens Olympiske Lege i Moskva, forklarede orlogskaptajn Alexander Nevsky til avisens udsendte.

Den imødekommende søofficer inviterede tilmed Roskildes borgere ombord på skibene i tidsrummet fra klokken 16 til 20, hvor der blev lovet både russisk kaviar, vodka og champagne samt krabber og bjørnebøffer.

På grund af den begrænsede plads var det dog et krav, at de fremmødte skulle bære en rød påklædningsgenstand. Alt lige fra tørklæder, sokker og slips ville gå an.

Roskilde så rødt

Dagen efter kunne Roskilde Tidende berette om et forunderligt syn på havnen i aftentimerne.

Her dukkede adskillige mennesker op - alle iført røde beklædningsgenstande - men til gengæld var der hverken russere eller krigsskibe at spore, for der var selvfølgelig tale om en aprilsnar.

Folk burde ellers have lugtet lunten, hvis de havde haft deres sejlkundskaber eller geografi i orden. For sejlrenden i Roskilde Fjord er slet ikke dyb nok til, at store krigsskibe kan komme derind, og i artiklen stod der desuden, at skibene også skulle til Holstebro, der ligger midt inde i Jylland...

De fleste tog aprilsnarren med godt humør, men aftenens gladeste mand var nu pølsemanden på havnen. Han femdoblede nemlig sin omsætning på grund af Roskilde Tidendes spøg.

arrow Aprilsnar classic: Den med de »falske« tyvekronesedler
01. april 2020 kl. 09:33 Opdateret: kl. 08:53
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk