14. juni 2021
Borgmester Tomas Breddam (th.) håbede, at mange følte sig hørt med de ændringer, der er lavet siden forhøringen, men Dorte Thorsen fra Søro (i grønt) var ikke begejstret. Hun bor i Søro og får blot otte meter ind til det nærmeste af terrassehusene. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Tomas Breddam (th.) håbede, at mange følte sig hørt med de ændringer, der er lavet siden forhøringen, men Dorte Thorsen fra Søro (i grønt) var ikke begejstret. Hun bor i Søro og får blot otte meter ind til det nærmeste af terrassehusene. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afrundet højskoleprojekt i aftagende modvind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Afrundet højskoleprojekt i aftagende modvind
Roskilde - 23. oktober 2020 kl. 13:54
Af Steen Østbjerg

Hvis man alene skal bedømme det ud fra fremmødet ved torsdagens borgermøde om bebyggelse af højskolegrunden i Himmelev, har det hjulpet en del på den folkelige opbakning, at nogle af kanterne er blevet slebet af projektet.

arrow Læs også: - Med tiden vil naboerne blive glade for planerne for højskolen

Ved forhøringen i september sidste år var små 300 mødt op på rådhuset, hvor der lød mange knubbede ord om planerne, og i aftes, hvor lokalplanforslaget blev vendt, var der omkring 70 deltagere og et tilsvarende antal, der så med hjemmefra. Det gav ingen anledning til rabalder.

Som borgmester Tomas Breddam konstaterede indledningsvis:

- Vi har haft en rigtig god dialog med grundejerforeningerne og med udvikler, som har medført ændringer i lokalplanforslaget, og vi er nået frem til et godt kompromis. Ikke alle får det, som de vil have det, men jeg håber, at mange føler sig mødt lidt nede ad vejen i retning af det, man ønsker, sagde Tomas Breddam.

Og ændringer er der sket. Byplanchef Vilfred Hvid udpegede mindst 13 ændringer, hvoraf en stor del er sket på baggrund af ønsker fra naboer til den ene eller den anden side. Det handler blandt andet om afstand til Engholmparken, hvor også en trærække i skellet får lov at overleve, og om placering af stier i kanten langs nybyggeriet, som er med til at skabe afstand til de omkringboende.

Vægtning af hensyn
Selv om kanterne er blevet rundere, er der dog stadig helt grundlæggende de samme indvendinger mod planerne, som er hørt tidligere - om bebyggelsesprocenten, som er 34, og om højden på punkthusene i fire etager. De kan blive 42,5 meter højere, hvilket er 3,75 meter højere end tagryggen på højskolebygningen. Men tonen i kritikken er blevet mildere.

- Har man tænkt på - bare en lille smule - at punkthuset nærmest Engholmparken kunne være i tre etager og holde de tre andre punkthuse i fire etager? ville Erik Madsen fra Engholmparken gerne vide.

Det har man, svarede Vilfred Hvid.

- Det er en vægtning af de forskellige hensyn. Det er også for at sikre parkrummet og for at undgå at plastre det hele til, svarede Vilfred Hvid.

En hån
Erik Madsen var langtfra ene om at udtrykke de betænkeligheder, der stadig er blandt Engholmparkens beboere.

- De fireetagers huse kommer til at ligge som kæmpe tårne, og de kommer til at ligge lige så højt som domkirken. Jeg kan ikke forstå, I tager så meget hensyn til bygherre. Det er en hån mod os, at I kun hører på den økonomi, der er i planen, og os, der har boet i området, hører I ikke et klap på, selv om vi virkelig bliver meget berørt, sagde Karen Thorgaard, ligeledes fra Engholmparken.

Samme pointe havde Knud Boesen fra Vestre Kirkevej. Han noterede, at der er etplanshuse hele vejen rundt omkring højskolegrunden, og at der burde være stillet spørgsmålstegn ved, om høje huse og en høj bebyggelsesprocent var den eneste måde, tingene kunne løbe rundt på. Han regnede sig frem til, at bygherre ville tjene et trecifret millionbeløb.

- Jeg kan kun glæde mig over, at der er så billige entrepriser på vej, lød den tørre kommentar fra Lennert Pedersen, der er direktør for BBByg A/S og rådgiver for bygherre Thomas Gjørup.

Martin Olling, der er oldermand i Fjordparkens Vejlaug, appellerede til at genoverveje byggehøjderne.

- Lokalplanens formål er at bevare højskolebygningen som den mest markante bygning i området, men de højder, I beskriver, er i modstrid med formålet, sagde Martin Olling.

Farlig udkørsel?
Og så var der trafikken, som bliver fordelt, så halvdelen kommer til at foregå ad Nyborgvej og Assensvej til Fynsvej, og halvdelen til Frederiksborgvej, hvor Thomas Bredsdorffs Allé bliver ensrettet ind i området, og en ny parallelvej, der allerede er ved at blive etableret nord for alleen, bliver ensrettet ud fra området. En skidt løsning, mener Per Foldager fra Fjordparken.

- Der bliver kørt alt for stærkt på Frederiksborgvej, i begge retninger, så det er meget farligt, at I har placeret udkørslen nærmere svinget, sagde Per Foldager.

Der bliver lavet midterhelle og svingbaner på Frederiksborgvej, og Vilfred Hvid understregede, at det efter kommunens overbevisning var en sikker løsning. Det støttede plan- og teknikudvalgets formand, Jens Børsting (S), sig til.

- Når der kommer midterhelle, betyder det også, at farten kommer ned, og ellers må vi gøre mere ud af det, sagde Jens Børsting.

Frist i december
Naboerne forudså også problemer med den anden udkørsel.

- Vi får omkring 100 biler, der hver morgen skal ud fra Assensvej til Fynsvej, hvor det allerede i dag er et problem at lave et venstresving, påpegede Jacob Kjær fra Fåborgvej.

Andre foreslog lysreguleringer og fjernelse af bumpene på Himmelev Sognevej, så trafikken kunne blive bedre fordelt, og Fynsvej derved blive mindre belastet.

Flere forslag kan nå at komme til. Høringssvar skal være kommunen i hænde senest den 3. december, og så er der udsigt til, at den endelige lokalplan bliver vedtaget i byrådet engang i det nye år.

arrow Højskolegrunden: To partier siger nej
04. februar 2021 kl. 18:09 Opdateret: kl. 14:16
arrow Tættere byggeri, men stadig park på højskolegrund
16. september 2020 kl. 08:04 Opdateret: kl. 08:03
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk