6. april 2020
- Jeg er også stærkt kritisk, men jeg ser ingen grund til at gøre det til en personlig kritik, siger Tomas Breddam, som har en noget anden tilgang til udligningsreformen end sin kollega i Lejre. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

- Jeg er også stærkt kritisk, men jeg ser ingen grund til at gøre det til en personlig kritik, siger Tomas Breddam, som har en noget anden tilgang til udligningsreformen end sin kollega i Lejre. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afdæmpet kritik betyder ikke opbakning til reform

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afdæmpet kritik betyder ikke opbakning til reform
Roskilde - 22. februar 2020 kl. 11:51
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens en række af borgmestre har talt dunder imod udligningsreformen i en grad, så de nærmest har mistet stemmen, har Roskildes borgmester Tomas Breddam været knap så frembrusende i sin kritik af det forslag, som partifællerne i regeringen har fremlagt.

arrow Læs også: S-borgmester om udligning: Indenrigsministeren er tonedøv

Forslaget, der flytter 1,6 milliarder kroner væk fra hovedstadsområdet, er blevet skarpt kritiseret for at være en gang socialdemokratisk kammerateri på et uigennemskueligt og usagligt grundlag, og blandt de allerskarpeste kritikere har man fundet Lejres socialdemokratiske borgmester, Carsten Rasmussen, som opfatter indenrigsminister Astrid Krag som tonedøv i udligningsspørgsmålet, og som har løbet ministeren på dørene og nu også skriver til til samtlige 179 medlemmer af Folketinget.

På Roskildes side af kommunegrænsen har borgmesteren været knap så ihærdig og knap så skarp i tonen, men det er ikke udtryk for, at Tomas Breddam, ligeledes socialdemokrat, er mere begejstret end sin kollega mod vest.

Taler kun for Roskilde

- Jeg har utroligt svært ved at overskue andre kommuners økonomi. Det er helt umuligt for mig, og derfor har jeg også undladt at tale om andre kommuner end Roskilde. Men 46,6 millioner kroner er rigtig mange penge for Roskilde, og det er klart, at jeg lægger pres på der, hvor jeg synes, det er fornuftigt. Når Carsten Rasmussen kritiserer hårdere, tror jeg, det er fordi Lejre bliver hårdere ramt, end Roskilde gør. Jeg er også stærkt kritisk, men jeg ser ingen grund til at gøre det til en personlig kritik. Jeg synes, der ligger en vigtig faglig diskussion i at snakke udligning på et retfærdigt grundlag, og den vil jeg meget gerne tage. Jeg har intet imod, at Roskilde skal betale penge til udligningen og være med til at sikre, at fattige kommuner kan have en ordentligt velfærd, men man skal også huske, hvilke konsekvenser det har i den anden ende, siger Tomas Breddam.

Op til budgetforhandlingerne

Han synes, han har været ganske klar i mælet i forhold til, hvilket konsekvenser udligningsreformen vil få for Roskilde.

- Først og fremmest vil jeg sige, at jeg tager ikke endelig stilling, før vi kender det endelige resultat, men for mig at se er der kun to muligheder: Enten må vi skære i velfærden, eller også må vi sætte skatten op. Hvilken af de to løsninger, der er den bedste, har jeg ikke taget stilling til, og det må være budgetforhandlingerne, der afgør det, når vi når dertil.

- Vi gør rigtig meget i Roskilde for at få plads til alle slags indtægter, og derfor skal vi kæmpe rigtig hårdt med boligpolitikken, for at Roskilde kan blive ved med at være et sted, hvor alle kan slå sig ned. Og udligningsreformen arbejder i den forkerte retning og gør hovedstadsområdet mindre tilgængeligt, siger Tomas Breddam.

Okay med skattestigning?

I krogene hviskes der om, at en skattestigning i virkeligheden slet ikke er så uvelkommen for socialdemokraterne i en situation, hvor kommunens likviditet har nået et lavpunkt, og hvor ekstra udgifter til at gøre svømmehalsbyggeriet færdig allerede ser ud til at gøre det ualmindeligt vanskeligt at få et anlægsbudget for 2021 til at hænge sammen. En udligningsreform, der vil koste Roskilde dyrt, forekommer alligevel uundgåelig, og med grønt lys til en skatteforhøjelse bliver borgmesterens opgave med et få balance i økonomien lettere, samtidig med at han kan lægge ansvaret over på regeringen, lyder påstanden. Men den maner han selv i jorden. Det har ingenting på sig, siger han.

- Jeg er sikker på, at hvis vi får lov at sætte skatten op som følge af udligningsreformen, bliver det kun med det beløb, vi skal kompenseres for, og pengene til svømmehallen har vi jo allerede fundet. Hvis vi ikke sætter skatten op, er der kun serviceudgifterne at skrue på, og det kan oversættes direkte til færre pædagoger, mindre lejepersonale og den slags. Der er ingen fikse løsninger på det, og vi har jo allerede strammet alt i forhold til dette års budget, som er et sparebudget, så vi ved, hvad der skal til. Vi kan bare tage sparekataloget fra sidste år, men uanset hvad vi gør, kan Roskilde Kommune ikke komme styrket ud af det, siger Tomas Breddam.

arrow Roskilde kunne da godt bruge pengene selv
31. januar 2020 kl. 19:27 Opdateret: kl. 19:27
arrow Udligningsreform vil koste Roskilde 45 millioner mere
31. januar 2020 kl. 16:07 Opdateret: kl. 16:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk