21. oktober 2021
FDF Gadstrup-Snoldelev kan i år fejre 90 års jubilæum. Det bliver fejret med åbent hus lørdag den 25. september, hvor alle FDF?erne vil sørge for mange aktiviteter ved hytten på den gamle sportsplads. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

FDF Gadstrup-Snoldelev kan i år fejre 90 års jubilæum. Det bliver fejret med åbent hus lørdag den 25. september, hvor alle FDF?erne vil sørge for mange aktiviteter ved hytten på den gamle sportsplads. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 90 års jubilæum: FDF giver nye venskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

90 års jubilæum: FDF giver nye venskaber
Roskilde - 17. september 2021 kl. 18:37
Af Britt Nielsen

Røgen stiger op fra det lille bål på bålpladsen. Det er torsdag sidst på eftermiddagen, og de fem-ni årige børn fra FDF Gadstrup-Snoldelev er i gang med ugens møde.

Dagens opgave er, at de selv skal tænde et bål helt fra bunden, så lidt fra bålet bliver der lagt energi på at flække brænde. Det sker ved at sætte en brændeknude i et jernværktøj, hvorefter børnene kan slå træet ned i en klinge med en hammer på en sikker måde.

Først når de bliver lidt ældre, får de lov til at bruge en økse.

I år kan FDF Gadstrup-Snoldelev fejre 90 års jubilæum, og det bliver markeret med åbent hus lørdag den 25. september.

FDF fik indviet en helt ny hytte i 2017 på den gamle sportsplads forenden af Toftevej. De boede tidligere i mange år i det gamle sportshus, men det lå lidt gemt væk bag nogle træer og var i rigtig dårlig stand.

- Det var en lang proces, siger kredsleder Rikke Holm Knudsen og fortæller, at nogle træer blev fældet i forbindelse med byggeriet af den nye hytte, og samtidig kom der en offentlig legeplads ved siden af.

Dermed er FDF blevet meget mere synlige på den gamle sportsplads.

Sjovt at være sammen

Amalie Franzpötter har været FDF'er i cirka tre år.

- En af mine veninder, som er stoppet nu, kom med en seddel og spurgte, om jeg ville med, siger Amalie Franzpötter og konstaterer, at hun har fået andre venner gennem FDF.

- Jeg går også til fodbold, siger Amalie Franzpötter, som tripper for at komme af sted.

Nogle af de større børn skal nemlig ud og sælge lodder til FDF's landslotteri.

- Det er sjovere at være af sted sammen end at sælge dem alene, fortæller Amalie Franzpötter.

Det er tydeligt, at venskaberne og oplevelserne betyder noget for FDF'erne.

Poster i hele byen

FDF i Gadstrup har cirka 30 medlemmer. Det har ligget stabilt i flere år. og foreningen beholdt alle medlemmer under coronaen.

- Vi sagde, at det var frivilligt, om man ville betale kontigent, men alle betalte, fortæller Rikke Holm Knudsen.

Under nedlukningen har de store FDF'ere lavet onlineforløb, mens de yngre blev sendt ud på et løb, hvor der var poster rundt i Gadstrup.

Det var også muligt for andre af byens børn og voksne at prøve kræfter med posterne. De kunne aflevere en seddel med løsningerne i FDF's postkasse og være med i lodtrækningen om en lille præmie.

- Det var noget, der blev snakket om i byen. Mange har været rundt, fortæller Rikke Holm Knudsen og oplyser, at det ikke umiddelbart gav flere FDF'ere, men det var godt at gøre noget for byen.

Åbent hus

På bålpladsen er der nu kommet to små bål mere, som en gruppe børn holder liv i.

Den 25. september bliver der mulighed for at spise snobrød og pandekager ved bålet, når der er åbent hus fra klokken 10-14.30. Der bliver også fem hoppeborge, en klatrevæg og FDF-poster, man kan prøve.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk