15. maj 2021
Det er blandt andet her på dette område mellem Hyrdehøj og Svogerslev, at der er blevet søgt om at placere store mængder jord. Klima- og miljøudvalget i Roskilde Kommune er ikke begejstret, men skal ifølge lovgivningen give tilladelse. Foto: Lars Ahn Pedersen
Det er blandt andet her på dette område mellem Hyrdehøj og Svogerslev, at der er blevet søgt om at placere store mængder jord. Klima- og miljøudvalget i Roskilde Kommune er ikke begejstret, men skal ifølge lovgivningen give tilladelse. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 67.500 kubikmeter: Sag om jord-deponi udskudt en måned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

67.500 kubikmeter: Sag om jord-deponi udskudt en måned
Roskilde - 12. marts 2021 kl. 15:36
Af Lars Kimer

Svogerslev/Roskilde: Der kommer til at gå yderligere en måned, før der bliver givet grønt lys til et stort jord-deponi med 67.500 kubikmeter jord mellem Svogerslev og Roskilde.

arrow Læs også: Politikere overvejer et »nej«: Vil ikke have kæmpe jorddeponi

Politikerne har nemlig så mange spørgsmål til sagen, at der på tirsdagens møde i klima- og miljøudvalget ikke kunne træffes en afgørelse om at give miljøtilladelsen.

- Vi kunne simpelthen ikke bare sige ja, selv om vi ikke har så mange andre muligheder. Der var for mange ubekendte, og dem har vi bedt forvaltningen om at finde hoved og hale i, siger formand for klima- og miljøudvalget Karim Arfaoui (S).

Helt bagvendt
Jord-deponiets mål er at opfylde lavninger, hvor landmanden, der ejer jorden, i dag oplever, at der ofte står for meget vand. På den måde vil markerne kunne dyrkes mere effektivt.

- Det virker bare helt bagvendt. Vi havde også nationalparkens direktør med på mødet, og noget af det, som nationalparken arbejder med, er retablering af lavninger og vandhuller. Og arealerne, som her er i spil, er netop en del af den grønne ring omkring Roskilde, siger Karim Arfaoui.

Roskilde Kommune har tilbage i oktober meddelt ansøgeren, at ønsket om at deponerer de store mængder jord ikke kræver landzonetilladelse, da der ikke er tale om at brugen af markerne ændres. Lignende sager har været ført som klagesager, og ifølge forvaltningen kan kommunen ikke modsætte sig at modtagelse jorden.

Ifølge den gældende lovgivning skal der siges ja, når argumentet er, at forbedre landbrugsarealer.

Hvad med vandet?
Dog kan kommunen lægge vilkår ind i miljøgodkendelsen, og det håber medlem af udvalget for de konservative, Pierre Kary, vil ske.

- Vi skal lægge rammer ind på trafik, støj og støv, siger han.

Pierre Kary har også en anden bekymring, som bør undersøges.

- Det vand, som landmanden nu slipper for, skal stå et andet sted. Nærmeste nabo er et kommunalt ejet område, der er beskyttet af paragraf tre i naturbeskyttelsesloven. Et område, vi ønsker at bevare, men hvordan vil det blive påvirket af mere vand? spørger han.

Forvaltningen kunne ikke give svaret, og det spørgsmål var en af årsagerne til, at sagen skal behandles igen på næste møde.

Hvad med trafikken?
- Vi er ved at give en tilladelse til kørsel mellem klokken syv og 18. Hvad nu, hvis vi regulerede det til kørsel efter klokken ni, så var langt det meste af pendlertrafikken væk fra området, inklusiv alle de mange, som cykler, herunder unge fra Svogerslev, der skal mod Roskilde. Vi skal også have undersøgt en anden tilkørselsvej, så trafikken måske kan komme væk fra Holbækvej, siger Pierre Kary.

Firmaet, som vil køre jord til området, oplyser, at der vil være dage med op til 50 lastbiler og dage, hvor der slet ikke køres jord til.

Skrevet til minister
Sagen har i øvrigt fået kommunen til at skrive til indenrigs- og boligministeren om det som kommunen oplever som en generel udvikling, hvor flere arealer med lave jorde fyldes op.

Det skyldes, at sagerne giver mange henvendelser fra bekymrede borgere, som oplever støv-, støj- og trafikgener, og at jorden typisk køres til områder, som har potentiale til igen at blive våd- og naturområder eller arealer, hvor man kan »parkere« vand ved ekstreme regnhændelser, slår forvaltningen fast.

Brevet, som officielt sendes af borgmesteren, skal få staten til at ændre planloven, så deponi af jord på landbrugsarealer fremover kræver landzonetilladelse, herunder mulighed for at kommunen kan give afslag eller sætte særlige vilkår.

arrow Politisk undren over jorddeponi: DN siger »I kan intet gøre«
11. januar 2021 kl. 12:23 Opdateret: kl. 13:19
arrow Jord-deponi: Trafikanter skal dele væsentlig vej med 2200 lastbiler
11. januar 2021 kl. 12:21 Opdateret: kl. 13:19
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk