28. juli 2021
Der blev taget første spadestik til 63 nye boliger i Gundsømagle onsdag. Det bliver lejeboliger under Boligselskabet Sjælland, hvis direktør Bo Jørgensen gladeligt overlod spaden til borgmester Tomas Breddam, for som Bo Jørgensen sagde: »Jorden er hård her«. Foto: Thomas Olsen
Der blev taget første spadestik til 63 nye boliger i Gundsømagle onsdag. Det bliver lejeboliger under Boligselskabet Sjælland, hvis direktør Bo Jørgensen gladeligt overlod spaden til borgmester Tomas Breddam, for som Bo Jørgensen sagde: »Jorden er hård her«. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 63 nye boliger: Spaden kom på en hård prøve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

63 nye boliger: Spaden kom på en hård prøve
Roskilde - 10. juni 2021 kl. 10:22
Af Lars Kimer

Spaden var ikke meget for at komme i jorden, da borgmester Tomas Breddam (S) gjorde et godt forsøg på at tage første spadestik til 63 nye lejeboliger i Gundsømagle.

arrow Læs også: Boligselskabet skal bygge 63 nye boliger

Direktør i Boligselskabet Sjælland, Bo Jørgensen, havde lugtet lunten og højlydt proklameret, at han var glad for, at det var borgmesteren, som skulle forsøge sig med spaden. Men nu er projektet altså i gang. På et areal, som i tidernes morgen var byens lokale køre- og ridebane, skal der nu være boliger.

Naboen på den ene side bliver byens lille industri- og håndværkerområde, og på en anden af siderne ligger områdets største attraktion. Der er nemlig hundeskov lige i baghaven, så har man familiemedlemmer på fire ben, så er stedet virkelig ideelt. Går man den korte tur gennem hundeskoven, så er der Gulddysse Skov nok til alle, der lyster en tur ud i det grønne.

Tilladelse mangler

Borgmesteren var da også tydeligt tilfreds med, at der nu bliver bygget yderligere.

- Det her er boliger til almindelige mennesker. Her er plads til både singler, par, familier og seniorer. Det er sådanne boligområder, vi gerne vil have i kommunen, sagde han blandt andet.

Tomas Breddam spurgte, hvornår det var forventet, at byggeriet stod færdigt? Det var en bold, som Bo Jørgensen hurtigt greb. Han kunne fortælle, at kommunen stadig manglede at give byggetilladelse, så bolden var på borgmesterens banehalvdel. Efter lidt drillerier lod det til, at de to kunne enes om, at de 63 boliger nok stod færdig omkring årsskiftet 2022/23.

Det nye boligområdes største attraktion ses bagerst i billedet, Gulddysse Skov. Den del af skoven, som er tættest på bebyggelsen, er i øvrigt hundeskov. Lige ved vejen er der i øvrigt bus til Veksø og Jyllinge. Foto: Thomas Olsen

Så store er de

Og hvad er det så,de nye beboere kan flytte ind i? Det bliver huse af træ i halvandet plan, de to mindste boligtyper bliver dog i et plan med en hems. Alle boligerne får loft til kip. De største boliger får entre, badeværelse, værelse og et køkken i forbindelse med stuen. Førstesalen er et stort rum, som lejeren godt kan indrette til to værelser, hvis det er ønsket.

Der bliver boliger i seks forskellige størrelser. De fire mindste på bare 28 kvadratmeter kommer til at koste 2500 kroner eksklusiv forbrug, så bliver der seks boliger på 46 m2, 12 boliger på 65 m2, 14 boliger på 88 m2, 16 boliger på 107 m2 og 11 boliger på 110 m2. Prisen på en 88 kvadratmeter bolig forventes at lande på 7900 kroner.

Navnet på området bliver Sømmes Vænge, men det er altså først nu, at der skal til at slås søm i.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk