
Bekymringen for hvad der siver fra den grønlandske malm på Risø har vist sig at være velbegrundet. De 3670 tons malm har været kontrolleret for radioaktive stoffer, siden det blev hentet til Risø i 1980 til burg i atomforsøg, men først i 2016 har Roskilde Kommune fået øjnene op for, at malmen kunne indeholde andre stoffer, man ikke ønsker ud i naturen. Det skriver DAGBLADET Roskilde.
Det viser sig nu, at der er taget vandprøver, som indeholder fluorid svarende til 60 gange over grundvandskriteriet. Der er også fundet bly og arsen i mængder, som overskrider grundvandskriteriet med henholdsvis en faktor 4 og en faktor 2.
Prøverne er taget af Dansk Dekommissionering, efter at Roskilde Kommune har pålagt dem at lave de indledende undersøgeler af, hvad der er sevet fra malmlageret. Dansk Dekommissionering har i januar 2017 udført otte jordboringer. I seks af de otte er grænseværdien for fluorid overskredet.
Det fik Dansk Dekommisionering til at tage en vandprøve, og det er den, der har vist det meget forhøjede indhold af fluorid.
Roskilde Kommunes miljøchef, Kim Dalstrøm, fortæller til DAGBLADET, at der er grund til at være opmærksom, men ikke bekymret.
- Vandprøven er taget i det øvre grundvand, og derfor er der ikke fare for grundvandet, som vi ser det p.t., siger Kim Dalstrøm.
Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Roskilde lørdag den 17. juni. Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her