8. marts 2021
Reportagetegninger af samtalernes deltagere samt motiver hentet fra de mange samtaler vises på byens mure. Værket skildrer således en stille og kaotisk tid for at vække til eftertanke.
Reportagetegninger af samtalernes deltagere samt motiver hentet fra de mange samtaler vises på byens mure. Værket skildrer således en stille og kaotisk tid for at vække til eftertanke.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 40 menneskers oplevelser af coronaåret 2020 bliver sendt ud i byrummet med hjælp af lys og lyd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

40 menneskers oplevelser af coronaåret 2020 bliver sendt ud i byrummet med hjælp af lys og lyd
Roskilde - 19. februar 2021 kl. 14:00

Hvad gik der gennem hovedet på dig, da Danmark lukkede ned? Nød du isolationen? Har du mistet en af dine kære til det nye virus?

Har du mistet kontakten til din nære familie eller intensiveret den på grund af corona? Sådan lød en del af invitationen til de Coronarefleksioner, som lydkunstner Bobby Salomon Hess og tegner/forfatter Jakob Fälling afviklede i perioden fra maj til november 2020.

Refleksioner over året
Det foregik som samtalecirkler á 1,5 time i Den Gamle Byrådssal i Roskilde. Ved hver runde reflekterede otte-ti personer over de bevægelser, coronakrisen havde sat i gang i deres liv.

Samtalerne tog udgangspunkt i deltageres oplevelser af Corona og åbnede op for nogle meget åbenhjertige beretninger. Deltagerne - i alt næsten 50 mennesker - var et tværsnit af byens befolkning, fra borgmester over handelsdrivende til gymnasieelever og lærlinge.

Nu udstiller de to kunstnere resultatet af processen i Rådhuskælderens have, der ligger klos op ad Roskilde Domkirke.

Motiver på murene
Værket Coronarefleksioner er en lydcollage af mere end otte timers samtale, blandet med lyde, som betegner corona-krisen. På to mure og en stor gavl projiceres reportagetegninger af samtalerundernes deltagere samt motiver hentet fra de mange samtaler. Værket skildrer således en stille og kaotisk tid for at vække til eftertanke.

- Vi startede refleksionerne, fordi der var et enormt behov for at samtale og møde andre under første nedlukning, hvor man højst måtte mødes ti ad gangen, siger en af kunstnerne bag, Jakob Fälling.

Samtaler som råstof
Kunstnerne benyttede lydkunst til at skabe refleksion i samtalecirklerne, og fandt hurtigt ud af, at samtalerne i sig selv var så spændende og givende, at det udgjorde råstoffet til et nyt værk. Værket portrætterer coronakrisen i al sin mangfoldighed.

- Coronakrisen påvirker os alle. I samtalerne har vi hørt om de smukkeste og grimmeste oplevelser, og den bredde kan opleves gennem flere sanser i installationen. Det er vores håb, at værket kan starte nye samtaler og ny fremtidsmusik, siger Bobby Salomon Hess.

Coronarefleksioner kan opleves i Rådhuskælderens have på Fondens Bro 3, fra 22. til 26. februar klokken 17.30 til 21. Der er gratis adgang.

Allerede søndag 21. februar fra klokken 18 til 20 kan man se og høre installationen, når der er forpremiere.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk