15. oktober 2021
Ulykken på Roskilde Festival skete om aftenen den 30. juni, mens Pearl Jam spillede på Orange Scene. Foto: Kim Rasmussen
Ulykken på Roskilde Festival skete om aftenen den 30. juni, mens Pearl Jam spillede på Orange Scene. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20 år efter ulykken: Roskilde Festivals sorte dato

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

20 år efter ulykken: Roskilde Festivals sorte dato
Roskilde - 30. juni 2020 kl. 07:43
Af Lars Ahn Pedersen

Datoen den 30. juni 2000 står for evigt mejslet ind i Roskilde Festivals historie. Det var dagen, hvor ni unge mænd døde i forbindelse med det amerikanske band Pearl Jams koncert på Orange Scene, da presset fra publikum blev så stort, at folk væltede og lagde sig oven på hinanden.

arrow Læs også: Pearl Jam 20 år efter dødsulykke: Vi forstår tabet bedre i dag

I år var det meningen, at Roskilde Festival skulle have fejret sin 50. udgave, og 20-årsdagen for ulykken ville have været en sort plet midt i festlighederne. Men sådan kom det som bekendt ikke til at gå, da der kom en corona-pandemi på tværs.

Ydermere har Region Sjælland lagt et af sine centre, hvor man kan blive testet for Covid-19, præcis i det område, hvor festivalens hovedscene plejer at stå, så i stedet er det i disse dage en gruppe hvide telte frem et stort orange, som mindelunden på Dyrskuepladsen har udsigt til.

Skulpturen i midten i mindelunden er skabt af billedhuggeren Lars Skov Nielsen og har titlen »How fragile we are ...« Den blev sat op i 2001, året efter ulykken, og har siden været en fast bestanddel af Dyrskuepladsen og festivalen.

Flere erstatningssager

Meget er gennem årene blevet skrevet om årsagerne til ulykken og dens følgevirkninger, men rent juridisk er der aldrig blevet placeret et ansvar.

I 2005 afviste Østre Landsret at behandle en sag, hvor et forældrepar til en af de omkomne ønskede at føre en civil erstatningssag mod Roskilde Festival for ikke at have haft styr på sikkerheden, og i 2007 fik fire andre familier et lignende afslag i landsretten.

Samme år sagde Højesteret også nej til forældreparret fra den første sag med den begrundelse, at festivalen havde tilbudt at betale erstatning, men uden at påtage sig det juridiske ansvar.

I forvejen havde både Roskilde Politi og Statsadvokaten for Sjælland undersøgt, om der kunne placeres et strafferetligt ansvar og var begge kommet frem til, at der ikke var grundlag for en straffesag.

Nyt syn på sikkerhed

Der er dog ingen tvivl om, at ulykken på Roskilde Festival betød, at koncertarrangører verden over begyndte at se på sikkerheden med helt andre øjne.

På Roskilde var den mest synlige ændring frontbåserne foran de to største scener, Orange og Arena, og området foran Orange Scene blev desuden belagt med fliser, så publikum ikke kunne glide i mudderet som under Pearl Jam-koncerten. Desuden kom der et forbud mod crowdsurfing og et øget fokus på publikums opførsel.

- Ulykken gav stof til eftertanke hos mange. Det gik ikke længere at tænke, at »det går nok,« sagde Henrik Bondo Nielsen, sikkerhedsansvarlig hos Roskilde Festival, da han blev interviewet til DAGBLADET i anledning af 10-året for ulykken.

Men internt i festivalsystemet gjaldt det også om at blive mere bevidst om, hvad det var, man gjorde.

- En stor lærdom, vi drog af ulykken og den efterfølgende undersøgelse, var naturligvis, at vi kunne have gjort det bedre. Men vi opdagede også, at der var meget hos os, som ikke var dokumenteret. Når vi spurgte folk, viste det sig, at vi havde procedurerne ret detaljeret, men de var bare ikke skrevet ned. Så vi lærte, at vi var nødt til at være skarpe på, hvad det er, vi gør, og hvad vi vil, sagde Henrik Bondo Nielsen.

Billede

Sådan ser der ud på Dyrskuepladsen i år, hvor
de hvide telte, der udgør Testcenter Roskilde,
ligger, hvor Orange Scene plejer at stå. I for-
grunden ses mindelunden med Lars Skov Nielsens
skulptur til minde om de ni omkomne i 2000.
Foto: Lars Ahn Pedersen


Det endelige punktum

Først i 2010 blev der sat endelig juridisk punktum, da en svensk familie valgte at frafalde sit krav om, at Højesteret skulle tage stilling til, hvem der havde ansvaret for ulykken.

I den forbindelse oplyste advokat Tyge Trier, som repræsenterede tre af de efterladte familier, at Roskilde Festival siden 2007 havde betalt omkring 55.000 kroner til familierne til dækning af blandt andet begravelsesudgifter og psykologbistand.

For fem år siden fik en dokumentarfilm om ulykken, »Nine Rocks«, premiere den 30. juni. Instruktøren Tor Nygård Kolding havde selv været til stede ved koncerten og var blandt dem, som blev væltet omkuld i menneskemængden. Til forskel fra de ni omkomne nåede han at blive reddet ud af bunken af faldne.

Filmens premiere fandt sted på Roskilde Festival.

arrow 20 år efter ulykken: Se billederne fra Roskilde Festival i 2000
30. juni 2020 kl. 00:45 Opdateret: kl. 16:03
arrow Øget fokus omkring de vilde koncerter
03. juli 2015 kl. 13:19 Opdateret: kl. 12:22
arrow Musikere bryder Roskilde Festivals crowdsurfing-regler
02. juli 2015 kl. 15:32 Opdateret: kl. 16:01
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk