17. maj 2021
Her er kortet over det nye projektområde. Der er også pillet et lille område ud af det oprindelige skovområde, det er området hvor HOFOR har deres store vandværk ved Marbjerg.
Her er kortet over det nye projektområde. Der er også pillet et lille område ud af det oprindelige skovområde, det er området hvor HOFOR har deres store vandværk ved Marbjerg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 100 millioner: Skov vokser til dobbelt størrelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

100 millioner: Skov vokser til dobbelt størrelse
Roskilde - 14. april 2021 kl. 10:35
Af Lars Kimer

Roskilde Kommune gør nu det første alvorlige forsøg på at sætte handling bag ordene om, at kommunen skal have væsentlig mere skov. Himmelev Skov får nu mulighed for at blive dobbelt så stor - fire gange så stor faktisk, hvis man ser på hvor mange hektar skoven fylder i dag.

Det skete ved at klima- og miljøudvalget har sagt ja til at projektarealet til skoven bliver over dobbelt så stort. Hidtil har projektområdet for skoven været på 300 hektar, hvoraf 155 er blevet beplantet. Men med dagens beslutning er der lagt yderligere 355 hektar areal til projektområdet som nu faktisk gør det muligt at lave bynær skov både lige syd for Store Valby og Ågerup.

- Det er virkelig glædeligt, at vi kan få sat handling bag ordene. Vi ønsker mere skov, over hele kommunen og det her bringer muligheden for skov helt bynært til to af vores byer meget tættere på, siger Karim Arfaoui (S), formand for klima- og miljøudvalget.

Tager mindst 30 år

Aftalen om det nye projektområde er en aftale mellem Roskilde Kommune, Naturstyrelsen og HOFOR, som har væsentlige drikkevandsinteresser i området og som derfor står til over en 30-årig periode at lægge over 60 millioner for opkøb af jord i projektområdet. Naturstyrelsen og Roskilde Kommune står over det samme lange tidsperspektiv til at skulle bruge lidt mere end 20 millioner kroner hver på skoven.

Frivilligt frem for alt

Konvertering af landsbrugsjord til skov/natur falder ikke nødvendigvis i god jord hos lodsejerne og derfor træder skovfogde Jens Nielsen fra Naturstyrelsen også varsomt. Han har til daglig ansvar for blandt andet Himmelev Skov.

- Vi har allerede indkaldt alle berørte lodsejere til et møde i slutningen af april. Det er meget vigtigt for os, at lodsejerne forstår, at det er frivilligt om man vil med i skovprojektet. Der er ingen tvang. Har en lodsejer lyst til at være med, så står vi klar med information om hvordan de kommer det og på hvilke betingelser, siger Jens Nielsen.

Er det det rigtige navn?

Hvis skoven nogensinde kommer til at være fuldt beplantet, så vil langt størstedelen være løvskov, en mindre del vil være nåleskov og der vil være arealer i skoven som vil være til græs- og vådarealer. Med beslutningen kunne man godt fremføre det synspunkt, at skoven er vokset fra navnet Himmelev Skov. Både Trekroner, Ågerup og Store Valby kan på sigt med rette gøre lige så meget krav på et navn, som signalerer, at skoven er deres lokale skov.

Skov i syd?

På mødet blev der også brugt årets penge til skov, hvoraf en del går til udvidelse af netop Himmelev Skov, men også Gulddysse Skov mellem Jyllinge og Gundsømagle og så er der sat en god million kroner af til på et tidspunkt at få sat gang i en skov i den sydlige del af kommunen.

- Vi har et stort fokus på at komme i gang med bynær skov i syd. For vi må konstaterer at det område af kommunen er i underskud hvad angår natur og god adgang til den, men vi er ikke nået til at finde et sted som kan lykkes, siger Karim Arfaoui.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk