{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
20. april 2018
Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 14,5 mio. kr.: Årets cykel-penge går til ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

14,5 mio. kr.: Årets cykel-penge går til ...
Opdateret 20. marts 2018 kl. 09:23
Roskilde - 18. marts 2018 kl. 12:36
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

14,5 millioner kroner til at forbedre trafiksikkerheden i Roskilde Kommuner har nu fundet deres ejermænd. 4,5 af dem kommer fra statslige midler. De tre statslige projekter er forbedringer på Københavnsvej, så strækningen får prædikatet »supercykelsti«. Der går også penge til bedre cykelparkering i Roskilde bymidte.

- Vi ved, at cirka 36 procent af alle indkøbsture i bymidten sker med cykel, og det tal vil vi gerne øge. Vi har i samarbejde med handlen fundet 32 steder i bymidten, hvor der er behov for udvidelse eller renovering af cykelparkeringen. Nogle steder løfter vi yderligere serviceniveauet med overdækning og forbedrede parkeringsforhold for lad- og elcykler, siger formand for plan- og teknikudvalget Tomas Breddam (S).

Det tredje projekt, som staten har givet penge til, er i Gadstrup, hvor stationspladsen skal laves om, så det bliver lettere at skifte fra tog til bus. Ud over de tre statslige projekter har plan- og teknikudvalget prioriteret en stribe projekter for cyklisterne.

I Viby skal der laves på Parkvej laves cykelstriber. Samtidig bliver midterrabatten udvidet så der kun bliver et spor i hver retning. Det vil give god plads til ubrudte cykelbaner i begge sider af vejen.

På Helligkorsvej har der før været kritiske røster fremme om, at krydsningen ved Kildegården var alt for farlig, ikke mindst taget i betragtning de mange børn, som krydser ind til Klub Kildegården. Planen er at etablere en form for sikker krydsning.

Ved Himmelev Skole skal der laves sikker skolevej, for kun 39 procent af eleverne cykler i skole. Planen er at lave gennemførte fortove på Odensevej ved enden af Kertemindevej, samt på Ollerupvej ved enden af Odensevej for at understrege indkørselsforbuddet på vejene og give fodgængere mere sikre krydsningsmuligheder. Der etableres en ekstra fodgængerovergang på Fynsvej i det signalregulerede kryds ved Kertemindevej, så man kun behøver krydse Fynsvej for at komme hen til skolen.

Stien gennem Roskilde Ring skal også laves om. I dag har cyklisterne svært ved at komme frem, fordi stien til tider er stopfyldt med fodgængere. Stien gøres bredere, og der etableres en separat sti til fodgængerne.

Brordrup har længe ønsket sig at blive koblet sikkert på Gadstrup Skole. Der etableres sti på nordsiden af Brordrupvej, hvor der kun er en græsrabat mellem kørebanen og hækkene. Derudover etableres delt sti på sydsiden, så cyklister får et areal i begge sider af vejen til at færdes på. Det er en del af skolevejen til Gadstrup Skole.

Desuden bruges der penge på et nyt cykelkort og på at gøre Kamstrupvej mellem Darup og Kamstrup til en 2 minus 1-vej.

Der er også sat penge af til en stribe andre projekter som er mere eller mindre konkrete. I Svogerslev skal der bruges penge på en projektering af en rundkørsel i krydset Stamvejen/Lindenborgvej.

I Gundsømagle skal der etableres en hævet flade i krydset Sognevej/Hejnstrupvej/Gundsømagle Parkvej.

På Klosterengen laves der en midterhelle ved Ladegårdsstien, så børn og andre kan komme sikkert i retning mod Klostermarksskolen.

Endelig skal der laves et nyt og moderne busstoppested på Maglegårdsvej ved Erhvervsakademi Sjælland, forbedret fremkommelighed for bus 202A omkring Musicon, en kiss n' ride ved Kildegården på Møllehusvej, og der sættes penge af til analyser af behov for ombygning af krydsene Køgevej/Søndre Ringvej samt Sprit-krydset.

Til syvende og sidst sættes der lidt midler af til mindre trafiksikkerhedsprojekter, herunder bl.a. Snoldelev Bygade og en fart-kampagne.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk