– Jeg var den eneste, der ville udgive bogen

<p>Hverken Dorthe Røssell eller Arild Batzer havde nogen som helst anelse om, hvad det ville føre til, da hun en dag i 2006 troppede op på forlaget Batzer &amp; Co i Roskilde med et manuskript under armen. Det blev til bogen »Jeg brød et løfte«, der udkom i 2007 og vakte så stor opmærksomhed, at den nu 86-årige Dorthe Røssell de næste mange år rejste land og rige rundt for at holde foredrag om sin barndom under besættelsen, hvor hendes far var aktiv i modstandsbevægelsen.</p>