17. juni 2021
- Jeg er typen, som kan se noget spændende i alt, siger Merete Dea Larsen, som i denne folketingsperiode har været bolig- og bygningsordfører. Hun ville gerne være retsordfører, men mener også, hun kunne bidrage med noget på miljø- eller forbrugerområdet. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

- Jeg er typen, som kan se noget spændende i alt, siger Merete Dea Larsen, som i denne folketingsperiode har været bolig- og bygningsordfører. Hun ville gerne være retsordfører, men mener også, hun kunne bidrage med noget på miljø- eller forbrugerområdet. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Jeg skulle gerne have gjort tingene rigtigt i fire år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

- Jeg skulle gerne have gjort tingene rigtigt i fire år
Roskilde - 31. maj 2019 kl. 14:07
Af Britt Nielsen

41-årige Merete Dea Larsen (DF) serverer en skål med agurk i stave, da DAGBLADET kigger forbi privaten i Svogerslev.

arrow Læs også: Se alle kandidater i Sjællands Storkreds

- De er fra haven, fortæller Merete Dea Larsen og viser, at der i udestuen også er både tomater og hindbær i krukke på vej.

Som folketingsmedlem og medlem af Roskilde Byråd er hun nødt til at prioritere sin tid. Hun går eksempelvis ikke så meget til receptioner.

- Men jeg tager altid min telefon og svarer på mails. Jeg har aldrig sagt nej til interview med studerende og skoleelever, siger Merete Dea Larsen og kalder byrådet sin fritidsinteresse.

Derudover bruger hun gerne tid på familien og haven. Merete Dea Larsen har drengene Magnus på 14 år og Alfred på 12 år med sin eks-kæreste og så lille Marie på halvandet år med sin nuværende kæreste, Kasper Christensen.

- Alfred kom hjem forleden og sagde: »Alle spørger mig, om du vil være statsminister?« siger Merete Dea Larsen, som måtte tage en snak med sønnen om, at valgkampen handler om, at hun gerne vil genvælges til Folketinget og ikke har ambitioner om at blive statsminister.

Ved Europaparlamentsvalget gik Dansk Folkeparti meget tilbage. Det kommer dog ikke til at påvirke Merete Dea Larsens valgkampagne.

- Jeg skulle gerne have gjort tingene rigtigt i fire år, siger hun og fortæller, at valgkampagnen handler om at møde vælgerne og deltage i debatter.

Meningsmålingerne viser, at DF efter al sandsynlighed også går væsentlig tilbage ved folketingsvalget. Det kan ødelægge Merete Dea Larsens mulighed for genvalg.

- Lige nu ser det skidt ud. Det kommer an på, hvor meget vi går tilbage her i kredsen. Men tankerne kører rundt, det vil være løgn at sige andet, siger Merete Dea Larsen, som håber, at DF får to mandater i Sjællands Storkreds, og hun så får det ene.

- Mit primære budskab er, at med DF får man det, man altid har fået, siger Merete Dea Larsen.

Merete Dea Larsen har tidligere været vikar for Pia Kjærsgaard og Karin Nødgaard i Folketinget, inden hun selv blev valgt ind for fire år siden. Hun er bolig- og bygningsordfører, og det har været tunge områder at sætte sig ind i.

- Det er ikke områder, hvor man kan lave hurtige beslutninger, siger hun.

Når Merete Dea Larsen kigger tilbage på de seneste fire år, er hun blandt andet glad for sit arbejde med ghettopakken.

- Jeg kom tilbage fra barsel og overtog forhandlingerne. Det var en rigtig god oplevelse. At være med i det rum og skabe resultater, siger Merete Dea Larsen og nævner Airbnb, som et andet område hun har haft indflydelse på.

Derudover har Merete Dea Larsen været med til at få sat prop i de boligspekulanter, som eksempelvis har købt nedrivningsværdige ejendomme på Lolland og udlejet dem til københavnske kontanthjælpsmodtagere. Og når kontanthjælpsmodtagerne først bor der, så bliver de Lolland Kommunes problem.

Hvis kommunerne vil, kan de nu bruge en lejetilladelse, så der skal ske en godkendelse, inden ejendommen kan udlejes.

- Det er et redskab, en kommune kan tilvælge, når de har de problematikker, forklarer Merete Dea Larsen og nævner, at hendes viden fra Christiansborg blandt andet har bevirket, at boligpolitik fylder mere lokalt i Roskilde Byråd.

Hvis Merete Dea Larsen bliver valgt igen, vil hun blandt andet gerne arbejde med mere udflytning af statslige arbejdspladser.

- Sjælland er knækket midt over. Jeg vil gerne lave fokusområder, som vi flytter arbejdspladser og uddannelser til. Vi har området, som lider, og hvor der ikke er råd til basale ting. Den er jeg ret alene om. Det skuffer mig lidt, siger Merete Dea Larsen.

Hvis hun ikke kan fortsætte som ordfører for bolig og byggeri, vil hun gerne være retsordfører.

- Jeg har beskæftiget mig en del med politiet. Og så er der hele den klimadebat. Jeg tror, jeg kunne bidrage på miljø- eller forbruger området, siger Merete Dea Larsen og fortæller, at da familien skulle have ny vaskemaskine, fik hun at vide, at maskinerne kun er lavet til at holde i tre-fire år.

Her kunne hun godt tænke sig, at EU gik ind og lavede om på garantireglerne, så maskinerne skal kunne holde længere. For producenterne kan godt lave dem mere holdbare.

Merete Dea Larsen synes, det er svært at forholde sig til, at hun måske ikke at blive genvalgt.

Hvis hun ryger ud, er det ikke et farvel til landspolitik.

- Jeg tror, jeg vil stille op igen. Man kan rykke noget i politik. Både nationalt og lokalt. Det er fedt at få lov til at gøre en forskel, siger Merete Dea Larsen, som er glad for, at hun er i Roskilde Byråd, så hun ikke skal undvære politik.

arrow Brask: - Jeg har kysset samtlige frøer på Sjælland
02. juni 2019 kl. 14:40 Opdateret: kl. 16:27
arrow Kandidat på vippen vil også gøre det upopulære
02. juni 2019 kl. 06:42 Opdateret: kl. 16:23
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk