26. november 2020
Ingen af Teodor Kondrups forældre er store Kim Larsen-fans, så han »opdagede« selv sangene gennem sin skolegang. Foto: Lars Ahn Pedersen
Ingen af Teodor Kondrups forældre er store Kim Larsen-fans, så han »opdagede« selv sangene gennem sin skolegang. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Jeg græd da Kim Larsen døde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Jeg græd da Kim Larsen døde
Roskilde - 27. oktober 2020 kl. 16:28
Af Lars Ahn Pedersen

Teodor Kondrup husker tydeligt den dag, Kim Larsen døde.

arrow Læs også: Se billederne: Gasoline og elever fejrede Kim Larsen med fællessang

- Jeg ringede til en nær veninde, som jeg har kendt, siden vi var små, og vi græd sammen. Det føltes helt unaturligt, at han var væk, siger Teodor, som var 20 år, da det skete i 2018.

I dag er han 22 og elev på Roskilde Festival Højskole og medlem af højskolens 40 personer store kor, som skal være med til at fejre Kim Larsen på Ragnarock onsdag den 28. oktober. Fejringen arrangeres af Alsang i Roskilde og kan følges live på Facebook klokken 19-20.30.

Kor er vokset

Egentlig skulle Teodor slet ikke have været med, for han skulle oprindelig kun have gået på festivalhøjskolen i foråret, men corona gjorde, at han ikke fik meget ud af det ophold.

Derfor fik eleverne tilbudt, at de kunne gå på efterårsholdet gratis, og det valgte han at tage imod.

- Jeg var ikke med i koret i foråret, og der var de vist også kun otte. Jeg meldte mig, fordi jeg kommer godt ud af det med Camilla (Tiedt Frith, korlærer på Roskilde Festival Højskole, red.), men jeg havde ikke regnet med, at vi ville blive så mange. Det er dog sygt fedt, for det giver bare mere, når vi er så mange, der synger igennem, siger han.

Kim Larsens gymnasium

Teodor blev for alvor Kim Larsen-fan i gymnasiet, og han fortæller ikke uden stolthed, at han har gået på Nørre Gymnasium, hvor Kim Larsen også blev student fra.

Det hører dog med til historien, at gymnasiet lå på Nørrebro, da Kim Larsen gik der, inden det nogle år senere flyttede til sin nuværende placering i Husum.

- I 1.g var jeg med i skolemusicalen, der var baseret på Dr. Dantes »Gasolin' teaterkoncert«, og lærerne gjorde meget ud af, at Kim Larsen havde gået på gymnasiet. Vi sang også hans sange i gymnasiekoret, og jeg får altid lyst til at græde, når jeg hører »Som et strejf af en dråbe«. Så han har altid været en stor del af mit liv gennem de skoler, jeg har gået på, siger Teodor.

Den bedste afsked

Til sin store fortrydelse nåede han aldrig at opleve Kim Larsen live, men han glæder sig over, at han fik taget ordentlig afsked med sangeren.

- Den dag, Kim Larsen døde, var vi en flok venner, som stimlede sammen på en lokal bodega i Brønshøj, hvor vi satte hans sange på og skrålede løs. Vi syntes, det var den bedste måde at fejre hans liv på, fortæller han.

14-årige Andrea Degn Christophersen fra Svogerslev går i musikklassen 8.m på Østervangsskolen og er også blevet optaget på Roskilde Musiske Skoles talentlinje. Foto: Lars Ahn Pedersen

Dette er mit liv

14-årige Andrea Degn Christophersen skal også synge til Kim Larsen-fejringen, da musikklasserne på Østervangsskolen i Roskilde stiller med et kor. Hun har hørt masser af Kim Larsen i sin opvækst, men det skyldes ikke hendes forældre.

- Min lillebror er fan af ham, så vi har hørt en masse cd'er med Kim Larsen, siger hun.

Et andet sted, hvor hun er blevet udsat for Kim Larsen, har været i skolen.

- Jeg har sunget »This is My Life« rigtig meget, så det er nok min favorit, siger hun.

Andrea bor i Svogerslev og kommer ud af en familie, hvor hendes mors side er meget musikalsk, mens hendes fars side dyrker sport. Håndbold og harpiks har dog aldrig været et hit, så i stedet er det klaver, sang og en lille smule ukuele, som Andrea gør sig i.

Interessen for musik fik hende til at søge over til musikklassen på Østervangsskolen, og hun er også kommet ind på Roskilde Musiske Skoles talentlinje. Hun tror dog ikke, hun kommer til at få musik som sit fremtidige virke.

- Jeg kunne godt tænke mig at have musikken som min fritidsinteresse og spille i et band, men jeg vil ikke på konservatoriet. Jeg vil hellere arbejde med noget andet kreativt, siger hun.

arrow Alsang for tredje gang: Nye stemmer skal fejre Kim Larsen
27. oktober 2020 kl. 16:16 Opdateret: kl. 14:58
arrow Kim Larsen hyldes med fællessang på Facebook
09. oktober 2020 kl. 15:35 Opdateret: kl. 13:04
arrow Alsang vendte tilbage under åben himmel
05. juni 2020 kl. 16:30 Opdateret: kl. 16:30
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk