18. december 2017
Tuncay Yilmaz sammen med borgmester Joy Mogensen og med Poul Andersen (tv.), hvis post Tuncay Yilmaz gerne ville have haft. Foto: Jens Wollesen
Tuncay Yilmaz sammen med borgmester Joy Mogensen og med Poul Andersen (tv.), hvis post Tuncay Yilmaz gerne ville have haft. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stemmesluger forbigået af sin gruppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stemmesluger forbigået af sin gruppe
Roskilde KV17 - 24. november 2017 kl. 13:33
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev hverken formandspost eller andre »ben« til den socialdemokrat, som præsterede det tredjehøjeste personlige stemmetal, da S-gruppen i aftes fordelte de poster mellem sig, som var blevet erobret ved konstitueringen på valgnatten.

Tuncay Yilmaz, der kun blev overgået af Joy Mogensen og Morten Gjerskov sidder tilbage på præcis det samme, som han har haft i denne periode - et medlemskab af kultur- og idrætsudvalget og et medlemskab af beskæftigelses- og socialudvalget - mens alle de poster, der giver større indflydelse og/eller flere penge, endte hos andre.

- Tuncay har fået de udvalg, han ønskede, siger borgmester Joy Mogensen.

Tuncay Yilmaz mener dog langtfra, at han har fået, hvad han ønskede.

- Jeg er ikke tilfreds, og jeg har ikke fået det, jeg ønskede. Jeg føler mig slet ikke tilgodeset, og det er Joys beslutning, siger Tuncay Yilmaz.

Han ville helst have være viceborgmester og havde som andenprioritet at blive formand for kultur- og idrætsudvalget. Når det ikke skete, kæder han det sammen med, at der op til valget var fokus på hans forhold til Milli Görüs og på den ny moské. I Kristeligt Dagblad lagde Joy Mogensen luft til moskéen og udtalte, at hun ikke ville have taget første spadestik til moskébyggeriet, hvis det havde fundet sted i dag.

Tuncay Yilmaz har dog meget svært ved at acceptere, at det skulle betyde, at han skal forbigås i det politiske arbejde i byrådet. Han følte tværtimod, at han havde noget til gode, fordi han også efter 2013 blev forbigået, da posterne skulle fordeles.

- Jeg tror, det må skyldes, at partiet er berøringsangst, men hvis gruppen har mistet tilliden til mig, så kan den da sige det. Så kunne jeg bedre forstå det. Hvis gruppen støtter mig, så kunne den lige så godt give mig en formandspost, som jeg synes, jeg er berettiget til. Så havde gruppen stået bag mig. Men nu virker det, som om det kan være lige meget, om jeg er medlem af partiet og laver politik, siger Tuncay Yilmaz.

Det er dog tvivlsomt, om den ny skuffelse får konsekvenser i form af en udmeldelse.

- Ikke lige pt. Jeg har ikke tænkt over det, siger Tuncay Yilmaz.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk