28. marts 2020
»Tag børnebrillerne på«, lyder sloganget fra pædagogernes fagforening, Bupl. De uddelte børnebriller til politikerne, og Venstres Jette Tjørnelund valgte at tage dem på. Foto: Kristian Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

»Tag børnebrillerne på«, lyder sloganget fra pædagogernes fagforening, Bupl. De uddelte børnebriller til politikerne, og Venstres Jette Tjørnelund valgte at tage dem på. Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan flere pædagoger næsten ikke undgås

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan flere pædagoger næsten ikke undgås
Roskilde KV17 - 02. november 2017 kl. 12:31
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere hænder til at passe kommunens mindste var det helt store slagnummer, da ni byrådskandidater sad på rad til Bupls valgdebat på Roskilde Gymnasium onsdag aften.

Ingen kunne for alvor komme op at skændes om, at normeringerne skal i vejret.

- Lige nu er det så grelt i daginstitutionerne, at fagligheden derude ikke får plads til at udfolde sig, fordi der er så mange bleer, der skal skiftes, sagde Camilla Vilby-Mokvist fra Socialdemokratiet.

Ifølge pædagogernes fagforening ligger Roskilde højt i forhold til andre kommuners normeringer. Så det vil »kun« koste 27 millioner kroner at sikre alle institutioner en holdbar minimumsnormering.

Den var de fleste partier med på, men ikke alle mener, at en bund på normeringerne er måden at sikre flere hænder. En af dem er Venstres Jette Tjørnelund.

- Jeg går ikke ind for minimumsnormeringer. Der skal være personale nok, men i Venstre vil vi gerne støtte private dagtilbud, hvis de offentlige ikke er gode nok, sagde venstrekvinden.

Enigheden bliver derimod total, når det gælder om at gøre op med den omfattende målstyring i skoler og daginstitutioner.

Radikale Venstres Jeppe Fransson har som pædagogmedhjælper selv brugt meget tid på registrering og sågar på at udvikle en bæredygtighedspolitik for en institution. Det kalder han »helt hul i hovedet«.

- Man burde stole mere på de pædagoger, der er. At de rent faktisk har en uddannelse og kan tilrettelægge arbejdet derude, sagde Jeppe Fransson.

Artiklen er en forkortet version af flere artikler bragt i DAGBLADET Roskilde torsdag den 2. novemner. Du kan købe adgang til at læse dagens avis på linket her:

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk