12. april 2021
Mette Gjerskov tvivler på, om forslaget med at lukke ARGO?s moderne affaldsforbrænding bliver genneført.
Mette Gjerskov tvivler på, om forslaget med at lukke ARGO?s moderne affaldsforbrænding bliver genneført.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Skæbnedag for ARGO

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Skæbnedag for ARGO
Opdateret 08. februar 2021 kl. 11:33
Roskilde Debat - 08. februar 2021 kl. 05:15
Af Mette Gjerskov (S), folketingsmedlem ordfører for miljø, valgt i Roskilde

For Roskildes store affaldsforbrændig og fjernvarmeforsyning hos ARGO på Håndværkervej bliver 12. februar en skæbnedag.

arrow Læs også: Debat: S har et ansvar for Argos placering på »dødslisten«

Begejstringen var ellers stor efter klimavalget i 2019. Nu skulle Danmark reducere 70 pct. i CO2-udledningen fra 2030. Selv Venstre var med på klima-bølgen.

Alle skal bidrage til at nå målet, og alvoren er efterhånden gået op for de fleste. Man kommer ikke sovende til sådan en enorm klimaindsats.

Et af de områder, Folketinget gik i gang med, var affaldsforbrændingen.

De fleste kender historien. Vi genanvender for lidt, og afbrænder for meget af vores affald.

Jeg sad med ved bordet under forhandlingerne i Folketinget, læste de 117 notater, diskuterede frem og tilbage, indtil vi endelig havde et resultat.

En lun sommermorgen i 2020 kunne et stort flertal i Folketinget fremlægge en plan for kontrolleret nedlukning: anlæggene skal konkurrere, så de mindst miljørigtige anlæg lukker.

Anlæggene ejes af kommunerne, så da Kommunernes Landsforening sønderbankede vores plan, og ville komme med deres egen løsning, sagde vi 'ja tak, gør et forsøg'.

Nu har vi set deres løsning, den såkaldte 'dødsliste', hvor vores eget lokale og meget moderne anlæg ARGO er blandt dem, de vil lukke.

Straks listen kom frem, var det KL's tur til at blive sønderbanket - af KLs egne medlemmer i kommunerne! Eksempelvis et enigt Roskilde Byråd.

ARGO forklarer også tydeligt, at 'dødslisten' hviler på et mangelfuldt, uens og fejlbehæftet faktuelt grundlag. Barske ord, som jeg også lytter til.

Skæbnedagen for ARGO og hele KL's dødsliste er nu 12. februar. Der skal Energistyrelsen komme med sin vurdering af, om KLs plan lever op til de stillede forventninger.

Folketingets forlig siger det klart: Hvis Energistyrelsen siger ja, vil KLs plan blive gennemført.

Hvis Energistyrelsen siger nej, vil Folketingets plan blive gennemført.

Jeg tror, at vi er mange, der bider negle. Det sidste ord er ikke sagt i denne sag.

arrow Kommuner kæmper mod "vanvittig" lukning af Energitårn
25. januar 2021 kl. 11:55 Opdateret: kl. 14:33
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk