5. marts 2021
De forskellige farver på grafen fortæller om forskellige niveauer af kontakttallet for Covid-19. Dvs. at blå indikerer et kontakttal på 0,96, og så kan man på den vandrette akse finde en given dato og så op ad den lodrette akse finde, hvor mange smittede, der så bør være på den pågældende dag med de nuværende restriktioner, faktisk også med 0. til 4. klasse hjemsendt. Nu er kontakttallet 14/2 0,9, så antal smittede pr. dag den 18/2 er så 18/2 på den vandrette akse, og så finder man punktet på den lodrette akse, som er mellem blå og rød linje. Det vil sige,  at antal smittede den 18/2 burde være ca. 2000 - 2200, men det var markant lavere, skriver Michael Philip Hansen.                                                                                                               Graf: SSI den 5. januar
De forskellige farver på grafen fortæller om forskellige niveauer af kontakttallet for Covid-19. Dvs. at blå indikerer et kontakttal på 0,96, og så kan man på den vandrette akse finde en given dato og så op ad den lodrette akse finde, hvor mange smittede, der så bør være på den pågældende dag med de nuværende restriktioner, faktisk også med 0. til 4. klasse hjemsendt. Nu er kontakttallet 14/2 0,9, så antal smittede pr. dag den 18/2 er så 18/2 på den vandrette akse, og så finder man punktet på den lodrette akse, som er mellem blå og rød linje. Det vil sige, at antal smittede den 18/2 burde være ca. 2000 - 2200, men det var markant lavere, skriver Michael Philip Hansen. Graf: SSI den 5. januar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Befolkningen ført bag lyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Befolkningen ført bag lyset
Debat - 23. februar 2021 kl. 06:43
Af Af Michael Philip Hansen Samfundsdebattør Syvskæppevej 7, Roskilde

I Danmark fremfører Mette Frederiksen (S) og Magnus Heunicke (S), supporteret af resten af Socialdemokratiet, en masse faktuelle påstande om Covid-19, som ikke har hold i virkeligheden, godt supporteret af SSI ved Henrik Ullum, Tove Krause m.fl. Sundhedsstyrelsen ved Søren Brostrøm, en masse selvudnævnte eksperter som Allan Randrup, Viggo Andreasen, Hans Kolmos, Jens Lundgren, Lone Simonsen, Susanne Ditlevsen m.fl.

Skal vi starte bagfra, så har ingen af de selvudnævnte eksperter på noget tidspunkt fremlagt faglig evidens for de udtalelser, som de er kommet med. De har strittet i alle retninger, og for nogens vedkommende er de kommet med fremskrivninger eller udtalelser om, hvordan smitteantallet, antal indlæggelser m.v. vil udvikle sig.

Til det er der bare at sige, at de har ikke været i nærheden af at have haft ret med deres udtalelser og hjemmebryggede beregninger.

Her er, hvad SSI skriver om ovenstående den 5. januar i forbindelse med de seneste nedlukninger:

SSI og virkeligheden
»Udbredelsen af den engelske virusvariant, B 117. Det betyder, at den nye variant allerede om 40-50 dage kan komme til at udgøre halvdelen af alle smittetilfælde herhjemme, og selvom det overordnede smitteniveau og kontakttallet på nuværende tidspunkt ser ud til at være faldende, forventer SSI, at smitten alligevel vil stige igen. Det skyldes, at i takt med, at den engelske variant udbredes, vil smitten stige eksponentielt. Hvis det aktuelle kontakttal på 0,96 ikke ændrer sig, forventes antallet af dagligt smittede at overstige 4000 ved udgangen af februar. Hvis smittestigningen helt skal bremses, er det imidlertid nødvendigt at nedbringe kontakttallet for de gamle varianter til 0,7 (svarende til 1,05 for den engelske variant). Det er på den baggrund, at SSI anbefaler yderligere restriktioner og tiltag. Det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at det er afgørende at vende epidemikurven og få kontakttallet betydeligt under 1 i løbet af de kommende uger, således at smittetallene er så lave som muligt, når cluster B 117 bliver det dominerende virus i midten af februar.«

Hvad er så virkeligheden? Den er, at der den 18. februar, altså 45 dage efter pressemødet og SSI's beregninger/fremskrivninger, er 552 nysmittede (0,4 procent), et tal, som har været stort set det samme de seneste 14/21 dage, og med et senest opgjort kontakttal på 0,9 aflæser vi i grafen ud for 0,9 i kontakttal den 18. februar.

Kun 552 nysmittede
Tallet her er 2000-2200 ny- smittede om dagen, men hov, det passer jo ikke med virkeligheden, som er 552 nysmittede om dagen.

Så SSI, er beregningerne/fremskrivningerne og dermed grundlaget for anbefalinger om yderligere restriktioner som forsamlingsforbud på fem forkerte, og har I dermed har ført befolkningen bag lyset?

Eller er kontakttallet ikke 0,9 men nærmere 0,75, altså endnu en forkert beregning, eller det der er værre, en bevidst forkert beregning, altså en løgn.

SSI, når I udregner kontakttallet i dag for Covid-19, inkluderer det også B 117, men så kan man ikke lave et efterfølgende kontakttal for B 117 ved at tage den forventede øgede smitsomhed for B 117 og gange det generelle kontakttal for Covid-19 med det.

I har senest opgjort kontakttallet til 0,9 og ganget med 1,4 og dermed et kontakttal på B 117 til 1,25. Det er simpelthen forkert og tæt på videnskabelig uredelighed.

Skal man udregne kontakttal, når B 117 udgør 38 procent af de positive prøver, så skal man opgøre Covid-19-tallet uden medregning af B 117-prøverne, og derefter kan man gange det tal med den forventede øget smitsomhed fra B-117.

Det bringer mig frem til, at kontakttallet nok nærmere er 0,75 for Covid-19, og ganger man det så med 1,4, så får man et tal for B 117 på 1,05, og det betyder, at B 117 ikke er i vækst, hvilket tallene fra sekventeringerne af positive prøver også viser.

Antallet af positive prøver for uge 6 er 2368, og der er sekventeret 1708 (72,1 procent), og i dem er der fundet 665 prøver med B 117.Regner man det om til 100 procent sekventering, så er der fundet 922 prøver med B-117 eller 38,94 procent - altså langt fra at være den dominerende virus i midten af februar, som SSI sagde 5. januar som begrundelse for nedlukningerne

Ført bag lyset
Sidst, men ikke mindst, så var antallet af positive prøver i uge 53 14.535, og med B 117 som den dominerende virus ville det have betydet 7500 positive prøver med B 117, men vi er kun på en ottendedel.

Summa summarium,befolkningen er ført bag lyset, og desværre har medierne ikke opdaget det endnu.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?