22. oktober 2020
Onsdag eftermiddag opstod der tumult ved bagelsboden på Hestetorvet.
gallery icon

Se billedserie

Onsdag eftermiddag opstod der tumult ved bagelsboden på Hestetorvet.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldelige dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldelige dage
Roskilde Avis - 17. september 2020 kl. 17:17

De seneste dage har budt på et par voldsepisoder, hvor der har været blandet mere end to personer ind i hver episode

Den seneste fandt sted onsdag eftermiddag på Hestetorvet ved bagelsboden. Politiet fik en anmeldelse om slagsmålet kort før klokken 14. Ud over brug af næverne var der også brugt peberspray.

Politiet mødte talstærkt op og i alt seks personer blev anholdt.

Efter afhøring af de anholdte og et grundigt kig på de videooptagelser som politiet selv har fra stedet, kom der styr på hvad der var sket og hvorfor.

Balladen blev sat i gang, da to kvinder og en mand gik forbi tre mænd, der sad ved bagelsboden og spiste. En af de forbipasserende fik åbenbart lavet en grimasse, som ophidsede de siddende mænd. Det udviklede sig til tumult, hvor der blev brugt vold, peberspray og trusler, som blev understreget med en kniv.

En 27-årig mand blev sigtet for vold, da han havde skubbet til og brugt peberspray mod en 23-årig kvinde og en 35-årig mand.

Den 23-årige kvinde blev sigtet for at have brugt en peberspray. Den 35-årige blev sigtet for at have truet med en kniv og slået mod den 27-årige mand med en stol og hans to venner på 20 og 26 år.

De tre sigtede fik suppleret op med en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse.

Ud af de seks anholdte blev de tre sidste ikke sigtet for noget, og løsladt.

Drenge i slagsmål
Tirsdag aften kort før klokken 21 var den gal i Jernbanegade og Stationscenteret. Her var store drenge i 15 til 17 års alderen, der kom i slagsmål.

Politiet fik en melding om slagsmål ud for Føtex i Stationscenteret. Da en patrulje nåede frem fandt de to drenge på 17 og 16 år, der var kommet til skade og blødte fra hovedet. Redderne fra en tilkaldt ambulance gav den første behandling før de blev kørt til skadstuen for at få behandlet deres skrammer.

Drengene har fortalt politiet, at den 16-årige kort før havde haft et skænderi med en bekendt foran Spise Station i den anden ende af stationscenteret. Den 16-årige gik væk fra stedet, men kort efter kom den bekendte og en flok drenge hen til ham igen. Han blev overfaldet med slag og spark. Det lykkedes ham at stikke af og få kontaktet den 17-årige.

Da de to, den 16 og 17-årige var ved Føtex fandt den voldelige gruppe dem igen, og de blev overfaldet med slag og spark.

Bagefter stak de voldelige drenge af på nogle el-løbehjul i retning mod stationen. De beskrives som mellemøstlige af udseende og mellem 15 og 16 år.

Der er en nærmere beskrivelse af to af de voldelige drenge.

Den ene var kraftig af bygning, 165 til 170 cm høj, brun hud, kort sort hår og gedeskæg. Han talte arabisk. Han havde en rød og hvid hættetrøje på.

Den anden var spinkel af bygning, 170 cm høj, brun hud, kort lyst hår, han talte arabisk. Han havde en sort hættetrøje på. Med sig havde han et el-løbehjul.

Politiet vil gerne have et tip, hvis man har været i området ved Stationscenteret tirsdag 16. september mellem klokken 20.35 og 20.49 og har set noget til drengene eller episoden. Man kan kontakte politiet på telefon 114.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk