18. november 2019
Konservative og Venstre har sammen lagt et budgetforslag for 2019 uden skattestigninger og nedskæringer. På billedet er det Mogens Halager fra konservative, Evan Lynnerup og Jette Tjørnlund fra Venstre og Lars Lindskov fra Konservative.
Konservative og Venstre har sammen lagt et budgetforslag for 2019 uden skattestigninger og nedskæringer. På billedet er det Mogens Halager fra konservative, Evan Lynnerup og Jette Tjørnlund fra Venstre og Lars Lindskov fra Konservative.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre og Konservative: Vi har budgettet uden skattestigninger og forringelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre og Konservative: Vi har budgettet uden skattestigninger og forringelser
Roskilde Avis - 13. oktober 2019 kl. 08:02
Af Tekst og foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om Venstre og Konservative blev sendt uden for døren, da der blev forhandlet budget for 2020, har partierne ikke opgivet at få indflydelse på næste års kommunale økonomi.

arrow Læs også: Et budget i balance

- Vi har sammen lavet et budget, hvor vi viser, at Roskilde Kommune har gode forudsætninger, selv om økonomien er kørt i grøften, siger Venstres ordfører Jette Tjørnlund.

Hun har sat sig sammen med partikollegaen Evan Lynnerup og de to konservative Lars Lindskov og Mogens Halager for at lave et alternativt budget til det som Socialdemokratiet, Radikale og Dansk Folkeparti har stykket sammen.

- Det er ikke nødvendigt med en skattestigning, siger Lars Lindskov.

- Roskilde har et budget på mere end seks milliarder kroner, så 20-30 millioner kroner burde ikke vælte budgettet. De penge kan man godt finde ved at gøre tingene anderledes.

- Vi har fået langt flere indtægter de seneste år, da beskæftigelsen er høj, og der er kommet flere til kommunen. Det betyder, at indtægterne fra personskatterne steget med 400 millioner kroner om året, og selv om grundskyldspromillen har været fastholdt, så er der kommet 520 millioner kroner ind på grund af stigende grundpriser.

Jette Tjørnlund uddyber mulighederne:

- Vi har nogle store indtægter per indbygger, så vi burde kunne styre økonomien, og det gør vi også i vores budgetforslag.

Brug pengene bedre
De to partier mener, at indtægterne kan bruges smartere til at dække de opgaver som kommunen har.

- Pengene kan bruges smartere, så vi får samme resultat ud af det men med færre udgifter, siger Lars Lindskov.

- Vi bruger for eksempel mange penge på vikarer og på uddannelse af nye medarbejdere, da der er en stor personaleudskiftning.

- Her skal vi gøre noget for at folk trives bedre, så de bliver i jobbene og er mindre syge.

Et andet punkt, hvor de to partier mener, der er mange penge at hente, er ved at konkurrenceudsætte de kommunale opgaver.

- Hvis vi får flere private aktører til at byde ind på opgaverne, bliver det billigere, siger Lars Lindskov.

- Når man sender en opgave i udbud, kommer der som regel et dyk i prisen i forhold til den, der er i forvejen, så er det ligegyldigt om det er en kommunal eller privat virksomhed, der byder på opgaven.

- Her vil man kunne hente op til 65 millioner kroner om året. Vi har dog sat det noget lavere til budgettet for 2020. Der regner vi med 14 millioner kroner, og de efterfølgende år skal det være 19, 22 og 26 millioner kroner.

Stop BOMI-salg
Selv om byrådet har vedtaget at sælge Bomi-bygningen til FSU-uddannelserne, er slaget ikke tabt.

- Der er ikke underskrevet nogen køb- og salgskontrakter, så det kan sagtens gøres om, siger Jette Tjørnlund.

- Der kan vi hente mindst 18 millioner kroner, ved at lade FSU-flytte ind på Handelsskolen og lade BOMI blive.

De to partier vil også have, at kommunen køber mere jord, som så kan sælges som erhvervsjord.

- Vi kan se, at mange investeringer går forbi Roskilde, da vi ikke kan tilbyde den rigtige placering til virksomhederne, siger Jette Tjørnlund.

- Hvis vi får kigget på, hvad der bliver efterspurgt, så kan vi forsøge at fremskaffe den rigtige placering til virksomhederne.

Venstre og Konservative fremsætter deres forslag til byrådsmødet 30. oktober, hvor flertallets budgetforslag er til endelig godkendelse.

- Det kan godt være, at vores forslag bliver nedstemt, for borgmesteren har ikke virket særlig interesseret i at forhandle med os, siger Jette Tjørnlund.

- Vi fik at vide, at skattestigninger og de færdigpakkede forslag var udgangspunktet. Der kunne vi ikke se os selv være med.

- Det var lidt underligt, for det meste af budgettet er vi enige i, så havde det været smartere at bruge det som grundlag og derfra forhandlet ud fra vores forskellige ønsker.

Venstre og Konservatives budgetforslag er nu ved at blive regnet igennem hos forvaltningen hos kommunen.

- Vores budget er sundt og stærkt, det kan kun være småbeløb, der skal rettes i vores oplæg, siger Lars Lindskov.

arrow V og K til møde med Breddam:Han lovede godt vejr i regnen
08. oktober 2019 kl. 10:02 Opdateret: kl. 10:25
arrow Grønt lys for skattestigning:Breddam overvejer muligheder
07. oktober 2019 kl. 18:55 Opdateret: kl. 19:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk