
Venstre i Roskilde kommune har haft generalforsamling, der var udskudt fra foråret pga corona. Her glædede formanden Poul Fejer Christiansen sig over den linje, som partiet har fulgt i byrådet.
- Nu er det vigtigt, at Socialdemokratiet i Roskilde endeligt har erkendt, at økonomien skal forbedres, hvis vi ikke skal være den første kommune, der deltager i Luksusfælden.
- Den linje vil vi i Venstre fortsætte i de kommende år. Det må meget gerne blive med Jette Tjørnelund som borgmester efter kommunalvalget næste efterår.
- Jeg har noteret mig, at Jette Tjørnelund fik meget fine karakterer for hendes og Venstres forberedelse og deltagelse i budgetforliget. Det viser, at vi har det helt rigtige bud på Roskildes næste borgmester, sagde formanden.
Fire genopstiller
Jette Tjørnelund blev allerede sidste år valgt som Venstres spidskandidat. Hun vil i de kommende måneder få selskab af flere kandidater. Heriblandt er også de fire øvrige byrådsmedlemmer Marianne Kiærulff, Jacob Søegaard, Bent Jørgensen og Evan Lynnerup, som har meddelt, at de også stiller op igen.
På generalforsamlingen var der valg til bestyrelsen for Venstres kommuneforenings.
Her var der genvalg til Poul Fejer Christiansen, Herringløse, Gitte Kühne Plambek, Jyllinge, Nils Christiansen, Ågerup, Dorthe Haugaard, Jyllinge, Kim Wass, Dommervænget, Linda Frehr Holm, Vor Frue, Villads Sørensen, Hastrup, Lars Berg Olsen, Søster Svenstrup og Torben Andersen, Kumlehuse.
Nyvalgt er Dennis Knudsen, Kristiansminde.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her