10. juli 2020
Skolerne skal selv vurdere de forskellige elevers behov for undervisning for at indhente det forsømte fra corona-nedlukningen, mener et flertal i Roskilde Byråd.
Skolerne skal selv vurdere de forskellige elevers behov for undervisning for at indhente det forsømte fra corona-nedlukningen, mener et flertal i Roskilde Byråd.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uenighed i byrådet om: Ekstra undervisning efter et forsømt forår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uenighed i byrådet om: Ekstra undervisning efter et forsømt forår
Opdateret 28. maj 2020 kl. 09:39
Roskilde Avis - 28. maj 2020 kl. 08:58
Af Foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange af Roskildes skolebørn har brug for ekstra undervisning, når de skal indhente den forsømte undervisning gennem et forår, der har været præget af corona-lukning og virtuel undervisning hjemme.

Så langt kunne medlemmerne i byrådet være enige, da de diskuterede situationen på det seneste møde. Men til gengæld var de temmelig uenige om, hvad der er den rigtige løsning.

Venstres leder Jette Tjørnelund foreslog, at kommunen skal tilbyde en ekstra uges frivillig undervisning til alle, er ønsker det. Det skulle så foregå lige inden eller i løbet af sommerferien.

Samtidig ønskede hun at få foretaget en evaluering af, hvor eleverne stod indlæringsmæssigt efter en lang periode med mere eller mindre effektiv distance-undervisning.

Hun fik opbakning fra bl.a. den konservative Pierre Kary, der kunne citere fra loven om kommunens pligt til at give tilstrækkelig undervisning.

Skolernes virkelighed
Formanden for Skole- og Børneudvalget Jette Henning (S) erkendte problemet med manglende indlæring for en del af børnene. Men hun mente, at behovet var størst blandt de mest udsatte børn, hvilket Folketinget også har givet ekstra penge til.

Desuden var det efter hendes mening urealistisk at pålægge skolerne endnu flere opgaver netop nu, hvor de lige har fået de største elever tilbage og skal havde det til at fungere med mange ekstra sikkerhedskrav.

Enhedslistens Henrik Stougaard, der i flere perioder også har været skoleudvalgs-formand, var helt enig med hendes argumentation.

Den skarpeste afvisning af V-forslaget kom fra Gitte Simoni (DF), der selv er skolelærer.

- I tænker slet ikke på skolernes konkrete virkelighed netop nu. De har på kort tid fået både små og store elever tilbage, men de må undervise under helt andre betingelser, hvor eleverne kommer på skift i langt færre timer. Lad os nu få det til at fungere, før vi pålægger dem nye opgaver med en ekstra omgang bureaukrati.

- Skolerne og deres lærere kender eleverne bedst og ved, hvem der har mest brug for en ekstra hjælp. Det kan de tage fat på, efterhånden som der er kræfter til det, mente Gitte Simoni.

tk

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk