24. september 2020
Den udsatte Tour-start giver Roskilde bedre tid til sine forberedelser.
gallery icon

Se billedserie

Den udsatte Tour-start giver Roskilde bedre tid til sine forberedelser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tour-udsættelse bliver billig - Roskilde fortsætter forberedelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tour-udsættelse bliver billig - Roskilde fortsætter forberedelse
Roskilde Avis - 04. august 2020 kl. 19:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udsættelsen af den danske Tour-start fra 2021 til året efter bliver billig for Roskilde, der nu arbejder videre med sin opgave som startby for den første rigtige landevejs-etape lørdag den 2. juli 2022.

Borgmester Tomas Breddam (S) oplyser, at kommunen ikke får nogen væsentlige ekstra udgifter på grund af udsættelsen.

Pernille Kapler fra byrådets sekretariat arbejder som koordinator for Roskildes Tour-forberedelser, men hun var ansat i forvejen, så der er ikke tale om en ekstra løn.

Overvejer tempoet

Byrådet har foreløbig sammensat en politisk styregruppe, der udover borgmesteren består af: De to partiledere Jette Tjørnelund (V) og Lars Lindskov (K) samt formanden for Kultur- og Idrætsudvalget Claus Larsen (S).

Desuden har kommunen sammensat en bredere baggrundsgruppe med repræsentanter fra byens omfattende foreningsliv, fordi man ønsker, at Roskildes mange frivillige skal være med til at udforme Tour-starten ved den gamle domkirke.

På grund af coronaen har arbejdet med forberedelserne ligget stille i en periode, men nu skal det snart i gang på ny.

- Vi skal overveje tempoet i disse forberedelser, for nu har vi jo fået et ekstra år til denne opgave. Der er ingen grund til at forhaste sig, så længe corona-risikoen stadig eksisterer, som vi nu også ser i vore nabobyer, siger Tomas Breddam.

Fortsætter sit job

Pernille Kapler, der i efteråret 2019 stod for et stort Tour-arrangement med deltagelse af mange foreninger på Roskilde Festivals Højskole, arbejder imens stille og roligt videre i jobbet med den udsatte Tour-start.

- Jeg er så glad for, at det lykkedes alligevel, selv om det nu først bliver i 2022. Usikkerheden imens vi ikke vidst, om det blev til noget, har slet ikke været sjov, fortæller hun.
Roskilde byråd bevilgede i foråret 2019 i alt 10 mio. kroner for at blive startby i Touren, og den udgiftsramme overholdes stadig.

tk

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk