14. juli 2020
Det gamle og næsten tomme butikscenter i Dommervænget, der bl.a. har huset en Spar-købmand, skal rives ned for at give plads til nye boliger.
Det gamle og næsten tomme butikscenter i Dommervænget, der bl.a. har huset en Spar-købmand, skal rives ned for at give plads til nye boliger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tomt butikscenter rives ned: 90 boliger til Dommervænget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tomt butikscenter rives ned: 90 boliger til Dommervænget
Roskilde Avis - 28. maj 2020 kl. 14:52
Af Arkivfoto: Erling J.
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

90 nye boliger er på vej til Dommervænget, hvor det gamle butikscenter, der nærmest står hen som et spøgelseshus, så skal rives ned. I dag findes kun et pizzeria samt en spillehal tilbage i det tidligere center, der i sin tid også havde en stor dagligvarebutik.

Her havde den tidligere formand for Roskilde Handelsstandsforening, købmand Erik Sundstrøm, i sin tid et velassorteret supermarked. Senere blev det overtaget af købmand Sivertsen, der også drev butikker i Himmelev og på Kongebakken.

Senest har der været Spar-forretning og den norske Kiwi, som dog valgte at opgive i Danmark.

I stedet for det gamle center vil en såkaldt 'udvikler' opføre 14 familieboliger, 21 seniorboliger og 54 ungdoms- eller studieboliger på stedet.

Fint for området

Samtidig skal det eksisterende lægehus bag centeret flyttes, så det nu kommer frem til vejen.

- For Dommervænget vil det være en fin fornyelse, siger Daniels Prehn (S), der er formand for Plan- og Teknikudvalget, som nu skal behandle sagen.

- Roskilde har også god brug for flere boliger, ikke mindst til seniorer og byens mange uddannelses-søgende og andre unge, der i dag har svært ved at finde en bolig, som de kan betale. Så her har vi en god mulighed for at få flere indbyggere til Roskilde.

Almene ved Værebro

I kommunens allernordligste del langs Værebro Å vil Plan- og Teknikudvalget samtidig give Roskildes store lokale boligselskab mulighed for at opføre omkring 40 almene boliger, der skal bygges som rækkehuse.

- Vi ønsker også at udbygge denne del af Roskilde, så der sikres et tilstrækkeligt befolknings-underlag for center og andre faciliteter i Jyllinge, forklarer Daniel Prehn.

tk

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk