28. september 2020
Borgmester Tomas Breddam er klar over, at kommunen har en stor rolle, når det gælder om at redde Roskilde som levende handels- og kulturby.
Borgmester Tomas Breddam er klar over, at kommunen har en stor rolle, når det gælder om at redde Roskilde som levende handels- og kulturby.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tomas Breddam efter corona-krise: - Vi må slås for Roskildes identitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tomas Breddam efter corona-krise: - Vi må slås for Roskildes identitet
Roskilde Avis - 05. august 2020 kl. 14:36
Af Foto: Jan Partoft

- Nu må vi på alle områder slås for Roskildes identitet som vigtig handels-, kultur og uddannelsesby.

Borgmester Tomas Breddam er helt bevidst om, at hans kommune ikke længere ligner sig selv efter corona-krisen, der ikke en gang er helt overstået.

- Vi har store indtægter og mange arbejdspladser på spil, så det vil være meget alvorligt, hvis vi ikke for alvor får vores by og hele kommunen i gang på ny.

- Vores velstand og dermed den lokale velfærd hviler jo på et attraktivt handelsliv, der både dækker Bymidten men i høj grad også RO's Torv, der ind til nu har sikret en samlet fremgang i omsætning og jobs.

Kan skabe rammerne
Roskildes førstemand er klar over, at corona-krisen har accelereret den lokale nethandel, så den allerede nu er blevet langt mere omfattende, end det var forventet.

- Vi ønsker at opretholde en by, der fortsat er fuld af liv, så folk fra et stort område fortsat har lyst til at komme hertil. Derfor må kommunen bidrage til flere oplevelser end bare indkøb.

- Som kommune kan vi ikke redde omsætningen i butikkerne, men vi kan være med til at skabe nogle spændende rammer, så mange mennesker fortsat får lyst til at besøge Roskilde.

- Her tænker jeg både på musik, teater og mange andre kulturelle oplevelser, hvor kommunens engagement har meget afgørende betydning.

Tømmer byen
En del andre sjællandske byer er løbet ind i store problemer, fordi de har fået tømt deres bymidte for handel ved at give tilladelse til store og mange butikker i udkanten.

Hidtil har Roskilde undgået denne negative udvikling - ikke mindst fordi det stærke indkøbscenter RO's Torv er placeret så på tæt på centrum, at det hele opfattes som ét samlet indkøbs- og oplevelsestilbud.

Men i de senere år er der alligevel givet tilladelse til flere dagligvare-forretninger ved byens indfaldsveje, og det er netop denne udvikling, som er gået helt galt i andre byer.

Foreløbig har Roskilde dog undgået denne 'centrum-død', fordi der stadig findes nogle store dagligvare-butikker i Bymidten.

Men hvis de forsvinder, kan special-forretningerne ikke klare sig alene - uanset hvor spændende de er - fordi kunderne vil kunne gennemføre begge typer indkøb, hvis de skal køre helt ind til centrum.

Tomas Breddam vil dog ikke udstede nogen garanti imod flere dagligvare-forretninger på indfaldsveje, sådan som forgængeren Joy Mogensen gjorde på et tidspunkt.

tk

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk