24. september 2020
FCR?s tidligere stortalent Robert Larsen, der her får et ordentligt skub i ryggen, spiller for KFUM i den kommende sæson. (Foto: Mie Neel)
gallery icon

Se billedserie

FCR?s tidligere stortalent Robert Larsen, der her får et ordentligt skub i ryggen, spiller for KFUM i den kommende sæson. (Foto: Mie Neel)
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To tidligere FCR-folk spiller for KFUM - Banen på Lillevang klar til 2. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To tidligere FCR-folk spiller for KFUM - Banen på Lillevang klar til 2. division
Roskilde Avis - 07. august 2020 kl. 05:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To tidligere FC Roskilde-folk, der har spillet mange 1. divisions-kampe for klubben fra Rådmandshaven, stiller i den nye sæson op for rivalerne hos KFUM, når de to lokale klubber begge er med i 2. division øst.

Den ene er det store lokale midtbane-talent Robert Larsen, hvis karriere flere gange har været afbrudt af alvorlige skader. Den anden angriberen Andreas Lissau, der både har spillet i 1. division for Roskilde og Næstved.

Sådan lød den mest opsigtsvækkende nyhed, da Roskilde KFUM torsdag aften holdt pressemøde om den kommende sæson i klubhuset ved Lillevang. Her berettede formand Allan Marcussen, sportschef Pierre Overgaard samt træner Stefan Håkansson om planerne for den kommende sæson.

Studerer på RUC
Den 24-årige Robert Larsen har fået sin fodbold-opdragelse i Roskilde og har i flere år været et meget lovende talent. Sidste år var han på vej til at få et gennembrud med en række gode kampe, men en skade satte ham atter ud af spillet.

Nu satser han på igen at få fart på sin fodbold-karriere ved at stille op som amatør hos KFUM.

Det samme gælder den hurtige og vævre angriber Andreas Lissau, der viste gode takter i sin tid hos FCR, men aldrig slog helt igennem. Han har også valgt nu at spille som amatør hos Roskilde KFUM, fordi han studerer journalistik på RUC og gerne vil slå sig ned i Roskilde.

KFUM er i øvrigt blevet godkendt til at kunne tegne professionelle kontrakter, men klubben fortsætter på ren amatørbasis.

- Bortset fra de to tidligere FCR-spillere med erfaring fra 1. division, bliver stammen på holdet de samme spillere, der gjorde det så godt og spillede os op i 2. division i den forløbne sæson.

- Vi har hverken lyst eller råd til at lave om på det, og håber så på, at det kan række til mindst en 10. plads i 2. division Øst, siger sportschef Pierre Overgaard.

Banen bliver klar
I samarbejde med Divisionsforeningen og Roskilde Kommune har klubben nu også fået gennemgået opvisningsbanen på Lillevang, og man er blevet enige om, hvad der skal bringes i orden, så den kan bruges til 2. divisionsfodbold. Det skal være i orden inden den første hjemmekamp i starten af september.

Programmet i 2. division Øst er nu også klart. Det første lokalbrag imod FC Roskilde skal spilles i Rådmandshaven i runden 7.-8. november, mens returopgøret i Lillevang foregår på 'arbejdernes internationale kampdag', 1. maj 2021.

tk

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk