4. juni 2020
Stig Sandvang var yngste mand ombord på Catalina, der fløj på togter over Grønland i 1960.
Stig Sandvang var yngste mand ombord på Catalina, der fløj på togter over Grønland i 1960.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Til vejrs over Grønland med Catalina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til vejrs over Grønland med Catalina

Roskildenser udgiver fortælling fra sin ungdoms togter med Flyvevåbnet

Roskilde Avis - 20. maj 2020 kl. 19:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bogen 'Med Catalina over Grønland 1960' er en personlig beretning skrevet af besætningens yngste mand, Stig Sandvang, der i dag er bosat i Himmelev.

Læseren bliver ført ind i en tidslomme under Den Kolde Krig gennem beretningen om, hvordan livet levedes på togter til Grønland med Flyvevåbnet.

Det er en øjenvidneskildring fra en svunden tid, baseret på de breve, som blev sendt hjem, for at hele familien kunne få del i, hvad der foregik oppe i det kolde nord.

Der berettes levende og med stor empati, gennem brevene om en besætning, om de flyvemæssige forhold med tilhørende udfordringer og om opgaver, som det forventedes, at Catalinabesætningen kunne udføre, selv om forudsætningerne var langt fra optimale.

Op fra skuffen

Bogen er rigt illustreret med historiske billeder, der dokumenterer begivenhederne, som er beskrevet i brevene. Med Catalina over Grønland 1960 er en beretning fra det virkelige liv i en svunden tid, som det levedes på tjeneste i Grønland med Flyvevåbnets Catalina.

Forfatteren Stig Sandvang har i sin tidlige barndom og senere som voksen boet i Roskilde. Han er uddannet flymekaniker og ingeniør, og pensionerede sig selv i 2018, hvorefter han fik tid til at færdiggøre beretningen om sin ungdoms oplevelser, som havde ligget i skuffen i mange år. 'Med Catalina over Grønland 1960' er udgivet på Mellemgaards Forlag, og kan erhverves fra 18. maj i forlagets netbutik.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk