21. september 2018
Henrik Rasmussen har fået mange nye opgaver i Roskilde, efter at han stoppede som chef for Festivalen (Foto: Jan Partoft)
gallery icon

Se billedserie

Henrik Rasmussen har fået mange nye opgaver i Roskilde, efter at han stoppede som chef for Festivalen (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere festivalchef er aktiv pensionist: - Jeg skal op til noget hver morgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere festivalchef er aktiv pensionist: - Jeg skal op til noget hver morgen
Roskilde Avis Paperboy - 18. marts 2018 kl. 00:51
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg skal op til noget hver eneste morgen og har mere travlt end nogensinde.

Sådan fortæller den mangeårige leder for Roskilde Festival Henrik Rasmussen, der nu er med i en række bestyrelser og udfører flere konsulentjob, efter at han i 2016 besluttede at stoppe som direktør for det store musikarrangement på Dyrskuepladsen.

- I alle tilfælde har jeg fået henvendelser om at være med til de forskellige opgaver, jeg nu er i gang med, fortæller den 63-årige 'Rass', som han bliver kaldt af sine mange venner og bekendte ti Roskilde.

Gennem næsten 30 år var han ansat som en af lederne på Festivalen og de seneste 14 som administrerende direktør. Før den tid var han også med som frivillig i det store musikarrangement på Dyrskuepladsen.

Glad for at det kører
I 2016 var Henrik Rasmussen selv med til at finde sin afløser, Signe Lopdrup, der allerede havde været 'i lære hos ham' gennem flere år, efter at han havde hentet hende hos Copenhagen Jazz Festival.

- Nu glæder jeg mig over, at det stadig går godt for festivalen. Både med økonomien og musikken, hvilket jo tydeligt fremgår af det program, der præsenteres til sommer.

- Når man har været med til at bygge noget op gennem så mange år, ville det jo være trist at se, hvis det ikke fungerer mere. Jeg forstår slet ikke de mennesker, som har det på den måde, når de har forladt et job eller en virksomhed.

Savner fællesskab
Af og til kan Henrik Rasmussen dog savne det fællesskab, der var i Festivalens hovedkvarter på Havsteensvej, hvor han hver dag arbejdede sammen med mere end 60 ansatte og langt flere frivillige.

- Vi havde et fælles mål, som vi skulle nå, og det var dejligt i alle de år, hvor det lykkedes.

- Til gengæld møder jeg nu mange forskellige slags mennesker og har fået helt nye udfordringer. Det lærer man også meget af, forklarer Henrik Rasmussen.

En anden stor forskel i hans hverdag er transporttiden.

Tidligere foregik det meste på Festivalens kontor, men nu kører han land og rige rundt i sin VW for at passe de mange gøremål.

- På et år har jeg kørt 50.000 kilometer. Men så får jeg talt i telefon og hørt musik i radioen - mest P4 og 'My Rock'.

Med i fodboldklubben
En af Henrik Rasmussens nye opgaver i hjembyen er posten som medlem af bestyrelsen for FC Roskilde.

- Formanden Bo Tue ringede og spurgte. Min opgave er især at holde øje med klubbens økonomiske udvikling.

- Med Roskildes størrelse bør vi jo have et fodboldhold blandt landets bedste, men det kræver et langsigtet og ombyggeligt arbejde at nå så langt.

- Så står vi jo foran byggeriet af et stort nyt stadion, der betales af interesserede investorer og betyder meget for fodboldklubben. Men her bliver også faciliteter, der er vigtige for de andre sportsgrene som f.eks. håndbolden.

- Hos Festivalen var vi jo vant til at hjælpe den lokale sport. F.eks. med kunststof-banerne i Rådmandshaven, nye både til roklubben og mange andre faciliteter rundt om i kommunen.

- Så skal man jo heller ikke glemme, at de lokale sportsklubber på Festivalen henter et meget vigtigt tilskud til deres arbejde resten af året.

- Endelig støtter Festivalen den store årlige sportsfest i Roskilde-hallerne.

Gimle, sygehuset og Katedralskolen

Henrik Rasmussen er samtidig bestyrelsesformand for spillestedet Gimle og sparringspartner for dets daglige leder Lars Sloth.

- I Roskilde har vi skabt et af landets bedste regionale spillesteder med mange fine arrangementer. Dels i det gamle vandværk på Helligkorsvej og dels i Roskilde-hallerne.

I mange år har Henrik Rasmussen også været i bestyrelsen for Roskilde Katedralskole, der trods stram økonomi er blevet et af landets største gymnasier.

Desuden har Henrik Rasmussen været med i den lokale Sygehusgruppe, som gennem flere år har arbejdet for at bevare så meget som muligt på det lokale hospital ved Køgevej.

- Ved det sidste regionsrådsvalg opnåede vi et godt resultat med mange valgte fra Roskilde, og et flertal har nu besluttet at genoprette en skadestue med læger hele døgnet.

- Sygehusgruppen er et godt eksempel på, hvad man kan opnå ved grundigt arbejde og ordentlig argumentation, mener Henrik Rasmussen.

Den tidligere Festivalchef er tillige med i bestyrelsen for for anlægsfonden ved rockmuseet Ragnarock.

Med kronprins-parret
Udenfor Roskilde fik Henrik Rasmussen sin første bestyrelsespost hos Nørrebro Teater.

- Det er jo noget helt andet end musikfestival, men stadig show-bizz. Teatret har svært ved at få fat i de unge, så det skal der arbejdes med.

I Ringkøbing er Henrik Rasmussen kommet ind i arbejdet med at oprette et stort oplevelsescenter - Naturkraft, der skal fortælle de besøgende om naturens betydning. Interessen omfatter mange områder. Derfor er Henrik Rasmussen også kommet med i to bestyrelser hos bilmanden Jac Nellemann, der importerer Kia til Danmark og står for Volvo-forhandlingen i mange byer samt står for det årlige Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj.

I Roskilde sælger Nellemann både Kia, Fiat og Volvo.

Sluttelig er Henrik Rasmussen også med i bestyrelsen for HKH Kronprins Frederiks og HKH Kronprinsesse Marys Fond, der arbejder med velgørende formål.

Gennem årene har Frederik flere gange besøgt Festivalen, hvor 'Rass' var med til at vise ham rundt.

På Helligkorsvej
Midt i sin nye hverdag bor Henrik Rasmussen fortsat på Helligkorsvej sammen med hustruen Jette Hansen.

Deres tre børn er flyttet hjemmefra. De to ældste til København og den mindste til New York, så det bliver årligt til nogle ture til USA's største by.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk