5. april 2020
Gitte Kronbak (S).
gallery icon

Se billedserie

Gitte Kronbak (S).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svømmehallen: Det sagde de

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svømmehallen: Det sagde de
Roskilde Avis - 27. februar 2020 kl. 01:33
Af Arkivfoto: Erling J.
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under debatten i Roskilde Byråd om den seneste tillægsbevilling på 49 mio. til ny svømmehal, hvis samlede pris nu anslås til 220 mio., havde de forskellige ordførere god lejlighed til at markere deres partis holdning:

arrow Læs også: Spillet om dyr svømmehal: Hvem har nu skylden?

TOMAS BREDDAM (S), borgmester: - Jeg er selvfølgelig ikke stolt over at skulle fremlægge sådan et sag, hvor et projekt er blevet så forsinket og så meget dyrere. Det er jo helt utilfredsstillende, og bagefter er vi enige om, at der skal være en uvildig vurdering af, hvad som er gået galt. Men nu bliver vi nødt til at få arbejdet gjort færdig på den bedst mulige måde.

GITTE KRONBAK, socialdemokratisk ordfører: - Nu må vi glæde os over, at der forhåbentlig kommer en ny svømmehal om et år. Selvfølgelig er det blevet alt for dyrt og forsinket. Men som folkevalgte politikere er vi også nødt til at kunne stole på den rådgivning, vi får, og på de firmaer, som vi indgår aftaler med. Under alle omstændigheder løber vi ikke fra ansvaret, men står på mål, indtil svømmehallen bliver klar.

MERETE DEA LARSEN (DF): - Vi er endt med et både kedeligt og forudsigeligt resultat. Allerede inden det første spadestik advarede vi om, at det kunne ende galt, fordi man ville alt for meget forskelligt på én gang. Nu er vi altså endt med noget, der er endnu værre, end vi frygtede, men vi er med til at skaffe pengene for at få ryddet op i det her.

LARS-CHR. BRASK (LA): - Vi har fået en stor skandale, fordi flertallet ikke ville lytte til advarsler fra os andre. Nu får vi en betonsvømmehal, der bliver så dyr, at den vel nærmest kan bruges som turist-attraktion.

JETTE TJØRNELUND (V): - Vi er også trætte af denne sag, der bare bliver ved og ved. Nu håber vi, at det her bliver den sidste tillægs-bevilling, men det kan vi jo heller ikke være sikre på. Det hele er foregået på en meget uprofessionel måde, hvor kommunens administration er blevet kommanderet til at styre noget, som de slet ikke havde forudsætninger for.

HENRIK STOUGAARD (El): - Vi var jo imod svømmehallen, fordi vi hellere havde brugt pengene til noget andet. Men nu må vi jo også hjælpe til med at få løst denne 'møgsag', og derfor må svømmehallen bare gøres færdig hurtigst muligt.

JEPPE TROLLE (R): - Jeg er lidt træt af alle de bagkloge, der bare kunne forudsige alt om det her. Vi ved jo reelt ikke, om det ikke også kunne gå galt med byggeriet, hvis vi havde fulgt deres model.

TINA BOEL (SF): - Min forgænger i byrådet Birgit Pedersen, havde jo som formand for Kultur- og Idrætsudvalget en stor andel i at få startet dette byggeri. Derfor løber vi heller ikke fra ansvaret nu. Vi er ærgerrlige over alle de ekstra penge, som kommunen nu må bruge på det her. Men der manglede jo svømmemuligheder, og det får vi forhåbentlig snart, når byggeriet er færdigt.

BENT JØRGENSEN (V): - Før beslutningen blev truffet, ville man ikke en gang undersøge alternativer. Vi kunne ikke få en beregning på, hvad vores forslag ville koste. Den næste stor fejl var, at man ikke stoppede op og overvejede situationen, da ingen at de seriøse og anerkendte entreprenører ønskede at påtage sig opgaven som totalentreprise. Folk i Roskilde bliver da nok glade, når den en gang er færdig. Så må vi bare håbe, at det ikke bliver endnu dyrere eller mere forsinket.

LARS LINDSKOV (K): - Svømmehallen bliver både for dyr og for sent færdig, kan vi hurtigt blive enige om. Men før vi indleder en stor jagt på 'skurkene', må vi huske på, at denne svømmehal er resultat af en lang proces, hvor både sportsfolk og mange andre brugere blev hørt. Så prøvede vi at forene disse forskellige ønsker i et politisk kompromis, og nu håber jeg bare, at vi får en fin og brugbar svømmehal inden for længe.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk