19. november 2017
Billede
gallery icon

Se billedserie

Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svømmehal forsinket: Vi kan nå at indhente tiden, siger kommunens bygningschef

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svømmehal forsinket: Vi kan nå at indhente tiden, siger kommunens bygningschef
Roskilde Avis - 15. november 2017 kl. 07:12
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskildes nye omdiskuterede svømmehal ved Roskildebadet er allerede forsinket, før man er gået rigtig i gang med byggeriet. Det kan betyde at svømmehallen bliver dyrere end planlagt.

Første spadestik blev godt nok taget tilbage i maj i år, men man er stadig ikke begyndt at grave ud til bassinet på 50 meter. Selvom man for længst skulle have været i gang i følge udbudsplanen.

Her kan man se, at støbningen af fundamentet til bassinet skulle have været færdig 10. august, og at støbningen af bassinets vægge burde være afsluttet i denne uge.

Dermed er dele af projektet allerede forsinket i mere end tre måneder.

Til gengæld er der gravet ud til ny parkeringsplads, etableret forsinkelsesbassin til regnvand og meget andet.

Bygningschef Lauge Brandt forklarer, at nogle arbejder er foran tidsplanen, og andre er efter.

Dyre forsinkelser
Forsinkelser kan koste skatteborgerne i Roskilde dyrt. For at projektet kunne holde det aftalte budget, stemte et knebent flertal i byrådet i sin tid for, at Roskilde Kommune skulle være bygherre på projektet.

Hvilket indebærer, at kommunen bærer det fulde økonomiske ansvar for overskridelser.

Samtidig er der kun sat en buffer af på 8 procent til projektet i stedet for de normale 12 til 15 procent.

Byggeriet bliver udført af flere forskellige virksomheder, hvilket betyder, at når en del af projektet bliver forsinket, så bliver de andre også forsinkede.

Forsinkelser kan føre til yderligere forsinkelser, da håndværkerne sandsynligvis har andre opgaver i kalenderen, når de endelig kan komme i gang med svømmehallen.

Lauge Brandt forklarer, at der i øjeblikket er en mindre forsinkelse på de udførte arbejder i forhold til udbudstidsplanen.

Han forventer, at forsinkelserne bliver indhentet i den samlede tidsplanen, der løbende bliver opdateret med de implicerede entreprenører.

Paradoksale kroner
Hvis svømmehallen bliver dyrere er det paradoksalt, da svømmehallen i forvejen er forsinket i flere år, fordi de tilbud, der kom ind under flere runder med udbud, hele tiden var for dyre i forhold til, hvad byrådet havde besluttet at afsætte.

Svømmehallen er derfor blev beskåret flere gange, men hvis prisen stiger, risikerer den alligevel at blive dyrere end de aftalte knap 150 millioner kroner.

Det var i sin tid et lille flertal på 16 personer bestående af S-SF-R og K, ud af byrådets 31 medlemmer, der stemte for, at Roskilde Badet skulle udbygges. Venstre, DF og Enhedslisten var imod og har hele tiden forsøgt at stoppe projektet.

Flere af partierne mente egentlig, at det var en god ide at bygge en ny svømmehal i Trekroner, da det ville være billigere. I stedet kunne man bygge Roskilde Badet ud med wellnessfaciliteter.

Men da partimedlemmerne var bange for, at svømmehallen så helt ville blive taget af tegnebrættet, valgte de i sidste ende at stemme for en udvidelse af Roskildebadet, sagde de til Roskilde Avis.

Lauge Brandt slår fast, at han forventer, at forsinkelserne bliver indhentet, og at svømmehallen står færdig til tiden i begyndelsen af 2019.

-

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk