19. september 2020
Tålmodigheden med Solum er slidt tynd efter henvendelser fra borgere med helbredsproblemer som følge af stanken. Nu er politikere klar til at inddrage virksomhedens miljøgodkendelse, hvis ikke stanken stopper.(Foto: Elmer Madsen)
gallery icon

Se billedserie

Tålmodigheden med Solum er slidt tynd efter henvendelser fra borgere med helbredsproblemer som følge af stanken. Nu er politikere klar til at inddrage virksomhedens miljøgodkendelse, hvis ikke stanken stopper.(Foto: Elmer Madsen)
Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stanken truer Solum: Politikere er klar til at inddrage virksomhedens miljøgodkendelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stanken truer Solum: Politikere er klar til at inddrage virksomhedens miljøgodkendelse
Opdateret 28. november 2019 kl. 08:31
Roskilde Avis - 28. november 2019 kl. 08:28
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi kan ikke blive ved med at opleve, at de stadig overskrider miljøkravene, siger formand for Klima- og Miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui (S).

arrow Læs også: Sol over Solum: Her bliver affald til nye ressourcer

Han er klar til både at politianmelde Solum og inddrage komposteringsvirksomhedens miljøgodkendelse og dermed mulighed for at drive virksomheden ved siden af genbrugspladsen på V. Hedevej.

Tålmodigheden er sluppet op, efter at Solum har været årsag til gentagne og massive problemer med lugt over Roskilde både sommer og efterår.

Udover den stærkt generende stank har formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Morten Gjerskov (S), også fået henvendelser fra adskillige borgere, som simpelthen er blevet ramt på luftveje og lunger af hørmen fra Solum.

Tommelskruerne på

- Det er en anden liga, når det rammer borgernes på deres sundhed, og vi vil ikke vente længere. Solum har lovet bod og bedring gennem længere tid, men vi er nået dertil, hvor vi sætter tommelskruerne på.

- Vi skal se en klokkeklar handlingsplan fra Solum - og ellers må de stoppe deres produktion, siger Morten Gjerskov.

Reaktionen fra de to udvalgsformænd kommer, efter endnu en dyne af stank lagde sig over store dele af Roskilde i forløbne uge.

Hoster og hoster

Det fik blandt andre Birgit til at henvende sig til Morten Gjerskov og siden Roskilde Avis.

En af dagene var en solskinsdag, der indbød til havearbejde - men Birgit måtte holde sig inden for på grund af luftforureningen, da hun med det samme mærker konsekvenserne på sin krop.

- Min hals snører sig sammen og jeg hoster og hoster, og i meget lang tid efter har jeg ondt i brystet.

- Jeg har ikke astma, men jeg har følsomme luftveje, og det er utrolig ubehageligt, når man har indåndet den ildelugtende luft, at man så igen får lugten af Solum op i næsen, når man ånder ud igen, skriver Birgit.

Hun appellerer til, at Solum flyttes ud af byen - også af hensyn til Roskilde i det hele taget.

- Ville du nogensinde tage på ferie i en by, hvor du kunne risikere at blive udsat for sådanne lugtgener? Hvis stanken fra Solum breder sig i gaderne, så det ikke er til at være udenfor. Det er skamfuldt, at problemet ikke er blevet løst endnu, konkluderer hun.

Man bliver ikke syg

På Solum er indehaver Christian Christensen både ked af og undrende over for den genrejste kritik.

- Der har ikke været nogen lugt fra os sidste 14 dage eller mere. Men det er lidt ligesom, at lige meget hvad der lugter i Roskilde, så er det Solum. Det er svært at komme ud af den rolle, når man først har fået den, siger han.

Christian Christensen understreger, at Solum er en god klimahistorie, og at virksomheden ikke håndterer andet end borgernes eget haveaffald.

- Det er græs, pinde og blade og intet andet. Jeg kan ikke love, at vi aldrig igen kommer til at lugte igen, for det er organisk stof. Men man bliver ikke syg af det, forsikrer indehaveren, som kun kan erindre tre egentlige hændelser med slem lugt fra Solum de sidste 30 år.

Ejeren taler meget gerne med kommunen om en plan.

- Vi arbejder intenst på at få det her håndteret - og der er ikke noget, jeg hellere vil, end at have en fornuftig dialog med mine omgivelser, siger han.

arrow Derfor stank byen: virksomhed brød regel
02. oktober 2019 kl. 18:44 Opdateret: kl. 13:40
arrow Byen stinker: Miljøvagt er sat på sagen
19. juli 2019 kl. 14:27 Opdateret: kl. 14:27
arrow Stanken over Roskilde: Lugtens ejermand fundet
19. juni 2019 kl. 13:01 Opdateret: kl. 10:22
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk