24. februar 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se hvad der sker når: Skoemagerkroen genopstår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se hvad der sker når: Skoemagerkroen genopstår
Roskilde Avis - 21. januar 2018 kl. 00:14
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skoemagerkroen i Kirke Såby ved Roskikde åbner igen i august i år med både kro, catering og værelser.

arrow Læs også: Boliger på Musicon bliver revet væk

Kroen er netop blevet købt af ejer af Søllerød Kro Michael Jordan og forpagter af næsten naboen Elmely Kros forpagter Poul Bøje.

De to herre har slået sig sammen om at åbne kroen, der er Danmarks ældste post- og diligence-kro, og som har eksisteret siden 1521.

Michael Jorden fortalte, at en af årsagerne til, at han slog til netop nu, var at han havde hørt, at Lejre Kommune ville bruge de gamle historiske bygninger til boliger, efter at den gik konkurs for et års tid siden og blot har stået og forfaldet.

Da han fandt ud af, at Poul Bøje også kiggede på stedet, så de hinanden i øjnene og blev enige om at gå sammen om at redde den historiske perle, der har været besøgt af flere kendte personligheder.

Blandt andet fejrede krigsminister Anton Frederik Tscherning, der var med til at skrive den danske grundlov, bryllup her.

Elmely Kro
Samtidig med åbningen stopper forpagter Poul Bøje på Elmely Kro, som han har stået for siden 2010.

Kroen er simpelthen blevet for lille.

- Vi laver mellem 700 - 1.100 kuverter hver eneste uge, men er samtidig nødt til at sige nej til fester, selskaber, overnatning og catering, siger Poul Bøje.

- Det er ikke muligt at ekspandere der, det kan man til gengæld i Skoemagerkroen. Den har så meget historie og rummer alt det, vi går og sukker efter.

Det er dog med blødende hjerte, han vinker farvel til Elmely Kro, som hans morfar har bygget, og hvor Poul Bøjes far har fortalt ham, han er blevet lavet.

Få kroer tilbage
Mange kroer på Midtsjælland er lukket i de seneste par år, hvilket er synd og skam, fordi et stykke dansk kultur på den måde er ved at uddø, mener Michael Jorden.

For det er på kroerne, man fester og spiser godt. Derfor er det også vigtigt, at man skal kunne sove der, så man er fri for at tænke på, hvordan man kommer hjem efter en god fest.

- Det er trist, at vi mister så mange spisesteder, siger Michael Jordan, der med købet af Skoemagerkroen vil vende den negative tendens.

For at få sovepladser til de festende gæster, vil de få lavet 12 til 14 værelser og på sigt endnu 15 - 20 værelser, når de får lov til at bygge en ekstra længe til.

Fra kaffe til Michelin
De to herre har planer om, at senest 2025 skal der være en Michelin-stjerne på kroen. Michael Jordan har allerede en på Søllerød kro.

Men der skal ikke kun være plads til finere madlavning. På kroen skal man kunne komme forbi og få en kop kaffe og kage, når man er på søndagstur. Man skal kunne spise Michelin-mad, almindelig mad, holde brullypper, fester, kurser og sove i de nye værelser, hvor der kommer spa.

Man kan også lægge vejen forbi, hvis man cykler eller går på Istidsruten, som netop nu er i støbeskeen. Den kommer til at passere lige forbi den gamle kro.

Kroen kommer til at producere 80- 90 procent af fødevarerne selv, ellers også kommer de fra lokale gårde.

Dyrene på tallerkenerne kommer man til at se græsse på markerne, og urterne skal gro i køkkenhaven på nogle af de fire tønder land, der hører til stedet.

Kroen får også eget slagteri og røgeri.

- Vores mål er at blive Sjællands bedste spisested udenfor hovedstaden. Vi vil integrere lokalsamfundet og være med til at tiltrække flere arbejdspladser, siger Peter Bøje, der sammen med hele holdet glæder sig til at komme med deres nye sted.

arrow Nyt byggeri: flere boliger på vej på Fælledvej og Parkvænget
25. januar 2018 kl. 06:30 Opdateret: kl. 09:22
arrow Klar til indflytning: Kreative boliger på Musicon
26. december 2017 kl. 06:19 Opdateret: kl. 09:38
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk