7. december 2019
Formændene for Miljørådet på Roskilde Katedralskole, Laurits Winther Pedersen og Halfdan Skadborg Hansen, har fundet ind blandt de gopler i genbrugsplastic, som 2.g'ere har kreeret på scenen i kantinen.
gallery icon

Se billedserie

Formændene for Miljørådet på Roskilde Katedralskole, Laurits Winther Pedersen og Halfdan Skadborg Hansen, har fundet ind blandt de gopler i genbrugsplastic, som 2.g'ere har kreeret på scenen i kantinen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Fem Fede Dage på Katten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Fem Fede Dage på Katten

Gymnasium gik i grønt: Slukket lys, brætspil, bæredygtig transport og vegetarisk mad

Opdateret 21. november 2019 kl. 14:23
Roskilde Avis - 21. november 2019 kl. 14:15
Af Tekst og foto: Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En landsdækkende udfordring under navnet 'Fem Fede Dage' sætter fokus på, hvordan vi kan leve klimavenligt i vores dagligdag.

Den udfordring greb Miljørådet på Roskilde Katedralskole, og resultatet blev en uge 47 som ingen andre på Roskildes største gymnasium.

Vegetarisk hele ugen

Ugens Fem Fede Dage er navngivet med sans for alliteration. Således hedder det Mad-mandag, Tøj-tirsdag, Off-Onsdag, Transport-torsdag og Festval-fredag.

Mad har der dog været fokus på hele ugen, eftersom Miljørådet ret hurtigt fik overbevist skolens kantine om at servere vegetarisk mad hele ugen.

- Herudover blev der serveret æblegrød med rugbrødscrunch og vegansk kage. Det var naturligvis med danske æbler - og gratis hvis man havde downloaded app'en 'Too good to go', fortæller Laurits Winther Pedersen, der deler formandsskabet i Miljørådet med Halfdan Skadborg Hansen.

Kage til cyklister

Tirsdag blev der byttet brugt tøj, og det overskydende tøj vil inden længe blive sendt til Syrien.

Off-onsdag betød, at gymnasiet henlå i mørke, mens eleverne nød offline-tilværelsen med brætspil og akustisk musik.

Efter skoletid holdt stifter af Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, foredrag for over 400 af skolens elever.

Torsdag var der fokus på de over 1400 elevers transport til gymnasiet.

- Vi havde fået absurde mængder af overskudsbrød og kage fra Svalegårdens Bageri, som vi delte ud til dem, der cyklede i skole, fortæller Halfdan Skadborg Hansen.

Som et andet varigt initiativ har Miljørådet oprettet en Facebookgruppe, der skal facilitere samkørsel blandt eleverne - oven i købet med en særlig playliste, så der er musik til køreturen.

Livet foran næsen

Festival-fredag handler om at tale lokale aktiviteter op frem for at søge lykken for enden af en flyrejse.

- Man behøver ikke flyve til et andet kontinent for at have det sjovt, siger Halfdan Skadborg Hansen, der sammen med ildsjælene i Miljørådet blandt andet sørger for fredagscafé og quiz om koncertbilletter til Gimle.

Grøn ungdom

De to formænd har mærket en tydelig udvikling i miljøbevidstheden blandt eleverne bare inden for deres knap tre år på Roskilde Katedralskole.

For nylig skulle de bruge syv nye medlemmer i det 20 medlemmer store Miljøråd - og der var 30, der søgte.

Miljøbevisthed er efterhånden blevet en integreret del af at være ung, og det har de to formænd også kunnet mærke i den uge, der snart er veloverstået.

- Det er min oplevelse, at folk har tænkt meget over det. Og jeg har virkelig været imponeret over Miljørådets arbejde, og hvor ansvarsfulde folk har været i forhold til at udføre deres opgaver, siger Laurits Winther Pedersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk