20. november 2017
Lokal politik er vigtigt for borgerne, så det vil jeg gerne fortsætte med, siger Joy Mogensen, der håber på at blive genvalgt som borgmester. (Foto: Kim Rasmussen)
Lokal politik er vigtigt for borgerne, så det vil jeg gerne fortsætte med, siger Joy Mogensen, der håber på at blive genvalgt som borgmester. (Foto: Kim Rasmussen)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S-spidskandidat Joy Mogensen til kommunevalget:Jeg vil blive i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S-spidskandidat Joy Mogensen til kommunevalget:Jeg vil blive i Roskilde
Roskilde Avis - 15. november 2017 kl. 00:36
Af Foto: Kim Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg vil blive her i Roskilde, fordi jeg er glad for at være borgmester i en fantastisk kommune. Det vil jeg gerne fortsætte med, hvis vælgerne ellers stemmer for det.

Sådan forklarer Roskildes 37-årige borgmester Joy Mogensen, der nu har siddet på sin post i over seks år og igen er spidskandidat for Socialdemokratiet ved valget til Roskilde Byråd 21. november.

Hun er den sidste i rækken af lokale partiledere, der er blevet interviewet i Roskilde Avis siden sommerferien.

I Roskilde har flere været nervøse for, at borgmesteren skulle lade sig friste af en karriere i Folketinget eller som minister, hvis der på et tidspunkt skulle komme en anden regering.

- Nej, det kommer ikke på tale, for lokal politik er vigtigt for borgerne, så det vil jeg gerne fortsætte med, siger hun.

Til gengæld er Joy Mogensen kommet med i Socialdemokratiets hovedbestyrelse, fordi det også er afgørende at have gode kontakter og indflydelse på landspolitik,

- Så kan jeg bedre varetage Roskildes interesser, når det gælder vigtige sager som f.eks. uddannelser, modtagelse af flygtninge, togplacering eller sygehuse, forklarer hun.

Social balance i boligpolitik
Når Joy Mogensen skal nævne de to vigtigste punkter, er det første punkt boligpolitik:

- Vi skal gøre en ekstra indsats, så Roskilde fortsat er en by, hvor mennesker med forskellig indtægt og baggrund kan bo.

- I øjeblikket er der en udvikling, hvor det er ved at blive for dyrt for mange at få bolig her. Det sker, fordi det går så godt, at mange gerne vil bo her,

- Men derfor må vi sørge for en social balance, så der også kommer almene og andre billige boliger rundt om i hele kommunen. Hvis vores lokalsamfund skal fungere godt, er det afgørende, at forskellige grupper lever sammen og kan forstå hinanden. Derfor skal vi hverken have 'velhaver-ghettoer' eller det modsatte i forskellige dele af kommunen.

- Vi skal have en by, hvor sygeplejersker, politibetjente eller kassedamer også har råd til at leve, og hvor bander ikke kan overtage kontrollen med bestemte kvarterer.

- Boligpolitik har også betydning for andre områder. Når befolkningen er blandet, fungerer børneinstitutioner, skoler, sport og andre tilbud også langt bedre. I første omgang har vi afsat penge for at give et 'løft' til nogle at Roskildes store boligområder, og i alle nye byggerier skal der også være almene boliger.

Red sygehuset
Joy Mogensens andet hovedpunkt er at redde så meget som muligt af Roskilde Sygehus.

- I 2018 skal Sjællands Regionsråd træffe en beslutning om fremtiden for Roskilde Sygehus, der i den vedtagne sygehusplan fra 2010 kun har fået en mindre rolle som et stort ambulant behandlingssted.

- Nu håber jeg, at vi igen får et byråd, der er enig om, hvor vigtig denne opgave er. Vi må arbejde tæt sammen om det, hvis vi skal opnå noget. Roskilde er den største by i hele regionen, og derfor er det ulogisk, at det lokale sundhedstilbud skal skæres så langt ned.

I lighed med Roskildes Sygehusgruppe satser Joy Mogensen på få en skadestue med læger hele døgnet og en række sengeafdelinger:

- Når der nu bliver skåret meget ned i byggeriet af det kommende hovedsygehus ved Køge, må der blive brug for nogle af de velfungerende og nærliggende senge i Roskilde. Både læger, sygeplejersker og andre ansatte i Sundhedssektoren vil jo gerne til Roskilde - mens det kniber med at få dem langt ud på Sjælland.

- Desuden er det tosset, at man nu spilder meget tid og mange penge på at køre så mange patienter rundt til Holbæk, Køge eller andre steder. - Den lokale skadestue er vigtig, så de over 100.000 indbyggere her i området kan føle sig trygge, hvis de er udsat for et lille uheld eller får en mindre skade. Den slags skal kunne klares lokalt, mener Joy Mogensen.

Endelig kan kommunen og regionen efter borgmesterens mening have stor gavn af et sygehus, når det gælder om at skabe en effektiv og god ældrepleje til den stadig større gruppe af borgere, som kommer højt op i årene.

Job giver velstand
Joy Mogensens politiske engagement startede allerede, mens hun gik i gymnasiet i 1990'erne.

- Jeg lagde mærke til, at flere kom i arbejde og fik råd til at tage på ferie eller gøre andre ting, som de ikke kunne tillade sig før. Det gjaldt også i vores omgangskreds.

- Min mor er skrædder og havde syet tøj for nogle af dem, der ikke havde råd til at købe det færdigt. Selvfølgelig, mener jeg, at mors tøj er bedst, men det var godt for de mange mennesker, at de fik råd til at foretage sig mere.

- Jeg kunne se, at den politik som Nyrup og Løkketoft gennemførte, var til gavn for mange almindelige mennesker, og så meldte jeg mig ind i DSU. Men der var ingen afdeling i Ringsted, så jeg tog til Roskilde, hvor jeg også i forvejen havde familie.

- Senere flyttede jeg så til byen, mens jeg læste på RUC og blev stadig mere involveret i det lokale politiske liv.

Nu håber Joy Mogensen på at blive genvalgt som borgmester, men hun er også lidt nervøs, for man kan aldrig være helt sikker i politik.

Ved dette valg har Socialdemokratiet valgteknisk med både Enhedslisten og Alternativet for at undgå 'stemmespild'. Samtidig har både Radikale og SF sagt, at de igen vil pege på hende.

tk

Blå bog
Navn: Joy Mogensen.

Født: 1980 i den canadiske by Toronto. hvor

Faderen var udsendt for et dansk firma.

Efter forældrenes skilsmisse voksede hun op hos sin mor i Benløse

Gik på Skt. Josefs skole i Ringsted.

Gammelsproglig student (med latin og oldgræsk) fra Sorø Akademi.

Bachelor i Kultur- og sprogmødestudier på RUC

Arbejdede imens som turistguide på kanalrundfarter i København.

2007-2001 arbejde som konsulent hos Rambøll og på Teknologisk Institut.

Bor nu i Ringstedgade med kæresten Jens Müller, der nu er turistchef på Vestsjælland, efter tidligere bl.a. at have været formand og direktør for Erhvervsforum Roskilde.

Medlem af DSU i Roskilde som 16-årig og senere formand.

2005 valgt for Socialdemokratiet til Roskilde Byråd, hvor hun bliver viceborgmester og formand for Socialudvalget.

2011 afløser hun Poul Lindor som borgmester midt i en valgperiode.

2013 bliver hun genvalgt efter et 'kanonvalg' hvor hun og S får næsten 40 procent af stemmerne, hvilket giver 13 ud af byrådets 31 pladser.

oskil

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk