14. december 2018
Roskilde protesterer imod planerne om nedskæring af antallet af tog, der allerede i dag er overfyldte i myldretiden.  (Foto: Jan Partoft)
Roskilde protesterer imod planerne om nedskæring af antallet af tog, der allerede i dag er overfyldte i myldretiden. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde ønsker: Bedre tog til Kastrup, Næstved og nyt sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde ønsker: Bedre tog til Kastrup, Næstved og nyt sygehus
Roskilde Avis Paperboy - 15. februar 2018 kl. 06:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde ønsker bedre tog til Kastrup Lufthavn, Næstved og til Region Sjællands kommende hovedsygehus i Ølby nord for Køge, end der er lagt op til i en ny trafikplan.

arrow Læs også: Bent Jørgensen (V): S-tog på banen

Disse forslag fremgår i et høringssvar fra kommune til Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, som byrådet skal diskutere på sit kommende møde.

Ifølge oplægget fra Trafikstyrelsen vil antallet af tog gennem Roskilde blive reduceret med op til 25 procent, når den nye jernbane fra København over Ølby til Ringsted efter planerne åbner en gang i 2022.

Denne reduktion er foreslået, selv om Roskilde i dag er landets tredje mest befærdede station med op til 8 millioner passagerer om året, og mange af togene allerede i dag er overfyldte i myldretiderne.

De foreslåede nedskæringer vil bl.a. ramme de direkte og hurtigste tog mellem Roskilde og København H, et af de gennemkørende tog hver time til Fyn og Jylland samt de hurtige tog mod Næstved og Nykøbing F., så der i fremtiden kun bliver et i timen på denne strækning.

Roskilde kommune fremhæver derfor i det foreslåede høringssvar, at den nuværende togbetjening opretholdes, så de mange pendlere kan komme til- og fra arbejde eller uddanne sig på en af de mange undervisnings-institutioner.

- Den øgede kapacitet på det sjællandske jernbaner med to linjer mellem Ringsted og København bør bruges til at give bedre forhold for pendlerne og reducere forureningen gennem en øget kollektiv trafik, anfører Roskilde kommune.

For sent til lufthavnen
I det nye oplæg om jernbanetrafik lægges op til et direkte tog mellem Roskilde og Kastrup Lufthavn to gange i timen om dagen og én gang om aftenen.

Roskilde er meget tilfreds med denne forbedring, men beklager at den først er planlagt til 2027. I stedet ønsker man denne nye forbindelse fremrykket til 2022, når trafikken på Øresundsbanen alligevel skal ændres.

Ifølge oplægget fra Roskilde kan denne direkte forbindelse til lufthavnen også være med til at lette det store pres, der allerede nu er på motorvejen i myldretiderne.

Samtidig ønsker Roskilde, at lufthavnstoget forlænges til Næstved. Dermed kan man også undgå den kraftige nedskæring, der ellers er planlagt mellem de to store byer i Region Sjælland.

Flere tog til sygehuset
Blandt de øvrige ønsker fra Roskilde er tog hvert kvarter i dagtimerne på strækningen til regionens nye hovedsygehus ved Ølby nord for Køge.

I fremtiden bliver det Østbanen, der skal køre på denne strækning og videre til Rødvig og Fakse Ladeplads, som dermed også kan få langt bedre forbindelse til de mange videregående uddannelsessteder i Roskilde.

På samme strækning ønsker Roskilde samtidig et nyt stoppested ved Dyrskuepladsen og det store udviklingsområde i Muscion. I dag bruges dette trinbræt kun under den store musikfestival hver sommer.

tk

arrow Færre tog - borgmester efterlyser løsning for pendlerne
01. februar 2018 kl. 06:36 Opdateret: kl. 09:24
arrow Togpassagerer må stå som sild i en tønde frem til 23. marts
31. januar 2018 kl. 06:44 Opdateret: kl. 12:54
arrow Nyt P-hus skyder i vejret
31. januar 2018 kl. 06:20 Opdateret: kl. 14:39

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk