16. juli 2020
Roskildes Sebastian Daajkowski scorede et af de flottste mål, der længe er set i Idrætsparken til en føring på 2-0.
gallery icon

Se billedserie

Roskildes Sebastian Daajkowski scorede et af de flottste mål, der længe er set i Idrætsparken til en føring på 2-0.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde begraver sig selv i: Vind-eller-forsvind-kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde begraver sig selv i: Vind-eller-forsvind-kamp
Opdateret 25. juni 2020 kl. 22:50
Roskilde Avis - 25. juni 2020 kl. 22:46
Af Tekst: Torben Kristensen Foto: Kenn Thomsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Roskilde begravede efter al sandsynlighed sin fremtid i 1. division ved onsdagen at forære uafgjort 2-2 til Nykøbing Falster i vind-eller-forsvind-kampen om at undgå nedrykning fra fodboldens næstbedste række.

Før dette opgør lå Roskilde allersidst med otte point op til Nykøbing F på den frelsende plads som fjerde sidst, og en sejr ville dermed have reduceret afstanden til kun fem point.

Men nu forærede hjemmeholdet en oplagt sejr væk, og selv om der fortsat er syv runder tilbage, hvor der teoretisk kan hentes ialt 21 point, begynder det at se næsten umuligt ud for Roskilde. Ikke mindst fordi det er ved at blive en vane for FCR at forære livsvigtige point væk i henimod afslutningen efter en god start på en række kampe.

Spillede godt

Resultatet denne gang imod Nykøbing er så meget mere ærgerligt, fordi Roskilde i lange perioder spillede noget af det bedste fodbold, der er set længe hjemme i Rådmandshaven. Efter en udmærket 1. halvleg, der endte 2-0 havde hjemmeholdet også chancer til flere mål.

Men i stedet var der efter pausen to meget dumme boldtab midt på banen pga. individuelle fejl, så gæsterne hurtigt kunne løbe kontra og score, mens FCR-forsvaret ikke var på plads. Det udlignenden mål til 2-2 var endda et skud, der blev rettet af ved på en Roskilde-spiller, så det gik i en fin bue henover målmand Frederik Vang.

I dette opgør havde Roskilde atter alt det uheld, der typisk rammer et bundhold, hvor selvtilliden ikke er for høj i forvejen.

Kampen begyndte ellers fint set med Roskilde-briller på en smuk sommeraften, hvor 300 tilskuere samt holdenes spillere og hjælpere var lukket ind i den gamle Idrætspark.

Hjemepublikummet var godt klar over kampens store betydning og forsøgte efter bedste evne at opmuntre deres hold, som dog manglede to af de normale forsvare: Den stærke Hvalsø-dreng Andreas Hermansen er på ny skadet, mens amerikaneren Kyle Mc Lagan afsonede sin anden karantænedag efter det straffe, han lavede imod Fremad Amager.

Heldigvis fik det ikke stor betydning, bl.a. fordi den 19-årige Oliver Juul Jensen, der kommer fra klubbens egent talent-afdeling, hoppede ind og spillede en særdeles fin kamp.

Dygtige angribere

I begyndelsen havde gæsterne bolden mest og kom også frem til nogle afslutninger. Roskildes kom efterhånden mere ind i kampen og havde sit første forsøg, da anfører Haltse lige præcis ikke nåede frem ved bageste stolpe til et godt indlæg fra Mouritzen. Midt i første halvleg havde Roskilde flere gennemspillede angreb og viste i det hele tget godt fodbold.

Efter godt en halv times spil sendte Philip Rejnhold fra højre et farligt indlæg ind foran mål, hvor Mileta Rajovic hoppede højest og elegant snittede bolden ind i hjørnet.

I halvlegens tillægstid blev det så endnu bedre, da Sebastian Czajkowski scorede et af de flotteste mål, der længe er set i Rådmandshaven. Det hele startede med en dårlig FCR-tilbagelægning, som målmand Frederik Vang måtte styrte ud af målet for at sparke langt væk.

Helt op i nærheden af det andet mål, hvor FCR-angriberen løb fra Nykøbing-forsvarerne, tog den lange aflevering ned og i samme bevægelse loppede den over gæsternes målmand, der var kommet på skovtur.

I den gode 1. halvleg levede Roskilde ikke mindst på hurtige angreb med lange bolde op til de to angribere Czajkowski og Rajovic, der med deres evne til at drible og holde i bolden kunne skabe farlige situationer.

Farlige boldtab

I begyndelsen af 2. halvleg var førsnævnte endda tæt på at bringe Roskilde på 3-0, men i stedet gik det den anden vej.

Hjemmeholdet satsede herefter helt tydeligt på at lade bolden køre rundt for at bevare 2-0-føringen. imens gæsterne skulle løbe sig trætte i den trykkende sommervarme.

Men så skal man ogs være boldsikker og undgå fejl. Hele to gange begik FCR-folkene indeviduelle fejl midt på banen, så gæsterne kunne løbe op og udligne, fordi Roskilde-forsvaret ikke var rigtigt på plads, når folkene var gået væk fra modstanderne for at være klar til at modtage bolden.

Roskilde nåede at få endnu et godt tilbud til slut, da indskiftede Friday kom fint til baglinjen og lagde en god aflevering skråt tilbage ind i feltet. Her kom Rajovic til, men sendte desværre bolden over på det store tilbud.

Så var tilskuerne godt klar over, at tiden i denne omgang nok er løbet ud for 1.divsions-fodbold i Roskilde, så de gik både skuffede og ærgerlige hjem.

Den eneste trøst er nu, at kommunen i denne omgang dermed sparer en udgift på små 10 mio., som det vil koste at installere bedre lys og varme i banen. Hidtil har FC Roskilde fået dispensation fra disse krav for at spille i 1. division, men det denne dispensation ville ikke blive forlænget mere.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk