22. juli 2018
Formand Ove Pedersen og Roskilde Roklub har standerhejsning lørdag den 24. marts.
gallery icon

Se billedserie

Formand Ove Pedersen og Roskilde Roklub har standerhejsning lørdag den 24. marts.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roklubben på støt kurs: Hovedsponsorer på plads i to år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roklubben på støt kurs: Hovedsponsorer på plads i to år
Roskilde Avis - 21. marts 2018 kl. 01:41
Af Arkivfoto: Erling J. Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde Roklub, der historisk har været en af de mest vindende idrætsforeninger i domkirkebyen, holder også en støt kurs i de to næste år, fortæller en tilfreds formand Ove Pedersen.

Klubben har netop indgået en ny to-årig aftale med seks lokale hovedsponsorer: Forum Advokaterne, Roskilde Avis, RIR Revision, Home Roskilde City, Renovations Transport og Spar Nord.

- Dermed har vi et godt økonomisk grundlag frem til 2020 og næste sommer OL i Tokyo, forklarer Ove Pedersen.

I øjeblikket har klubben tre medlemmer, der træner med landsholdet på et niveau, så de har chancen for at komme me til denne store begivenhed. Det er Aja Runge, Bastian Secher og Joachim Sutton.

- Sponsor-pengene bruges først og fremmest til nyt materiel. Det er vigtigt, så vi kan tilbyde vore talenter de bedst mulige træningsforhold til deres udvikling, fortæller Ove Pedersen.

Den tredje største
Roskilde Roklub ligger stabilt med omkring 500 medlemmer. Dermed er den samtidig den tredje største i hele landet.

Formanden Ove Pedersen er nu blevet 63 og i gang med at forberede sin 13. generalforsamling. Han regner med at fortsætte et år endnu.

Den tidligere drabschef på politigården i Skovbogade har samtidig startet sin selvstændige virksomhed, hvor han tager rundt og holder foredrag om sine 40 år i politiet og nogle af de opsigtsvækkende sager, som han var med til at opklare.

Roskilde Roklub starter traditionelt sæsonen med en standerhejsning, og det foregår i år lørdag den 24. marts fra klokken 15 ved klubhuset på havnen.

Et par uger senere er der åbent hus, hvor interesserede kan prøve at få en tur på Roskilde Fjord. Det foregår lørdag den 7. april fra klokken 12.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk