15. november 2019
Randi Tang vil gerne arrangere julemarked i Roskilde i fremtiden, hvis hun får lov. Hun står allerede bag det store årlige julemarked på Musicon. På billedet står hun lige præcis der, hvor markedet blev holdt første år, og hvor hun og hendes bagland havde to ud af de fire boder.
gallery icon

Se billedserie

Randi Tang vil gerne arrangere julemarked i Roskilde i fremtiden, hvis hun får lov. Hun står allerede bag det store årlige julemarked på Musicon. På billedet står hun lige præcis der, hvor markedet blev holdt første år, og hvor hun og hendes bagland havde to ud af de fire boder.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Randi Tang fra Café Freunde: Jeg vil gerne lave stort julemarked på torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Randi Tang fra Café Freunde: Jeg vil gerne lave stort julemarked på torvet
Roskilde Avis - 04. november 2019 kl. 07:31
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg vil gerne stå for Roskildes julemarked, siger Randi Tang, der er kvinden bag Cafeerne Freunde, butikken Zusammen og Dankbar.

arrow Læs også: Jubel: Vilde med at Randi styrer julen

Hun og hendes medarbejdere og bagland står allerede for det store årlige julemarked på Musicon, der i år bliver holdt for fjerde år i træk.

Et marked, hvor standene allerede for længst er udsolgt, og et marked, som vokser år for år.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at julemarkedet i Roskilde by er aflyst i år. Roskilde har fortjent bedre, siger hun og slår fast, at Roskilde kan blive til alle tiders juleby.

- Roskilde har fortjent et årligt julemarked, der kan tiltrække masser af mennesker fra byen, oplandet og selvfølgelig turister. Både Roskilde by og RO's Torv skal sammen kunne trække mange folk til.

- Og vi skal være levende optaget af, at det rent faktisk sker.

Randi Tang var med til byens første lille julemarked, hvor hendes mandskab stod for to ud af fire boder.

Fælles julemarked
Randi Tang forklarer, at hun helst vil lave julemarkedet sammen med andre fra byen.

- Et julemarked i vores fælles by bør være et samarbejde mellem handel, kommune, kulturinstitutioner, frivillige og private aktører som os for eksempel, siger Randi Tang, der gerne selv tager tøjlerne i hånden for at få markedet stablet på benene.

Hun har fået at vide, at kommunen ikke længere giver tilskud til julemarkedet, men det mener hun ikke er et problem.

- Jeg har aldrig regnet med at få tilskud, det bør godt kunne lade sig gøre uden, siger Randi Tang.

Hun fortæller, at det er meget muligt, at markedet ikke giver det store overskud de første par år, men hun mener til gengæld, at når folk har vænnet sig til, at det er der hvert år, så vil det give overskud.

Åbent hver dag
Hendes ide er, at julemarkedet, i modsætning til tidligere år, skal have åbent hver dag i december frem til lillejuleaften.

- Folk skal være sikre på, at det har åbent, så vil de også komme forbi.

Hun mener også, at det skal være muligt at købe både billige og dyre ting, og at det skal være økonomisk muligt at komme forbi ofte for at få sig et glas gløgg eller en æbleskive, der ikke koster kassen.

Hun mener, at der skal være plads til alle, der vil være med på julemarkedet.

- Pølsevognen og torveboderne skal også være med, de er jo en naturlig del af torvet, forklarer Randi Tang begejstret.

Hun drømmer også om, at markedet får en indgangsportal, så man rigtig kan mærke, at det er jul, når man kommer til Roskilde.

arrow Formand for Roskilde Handel: Ikke penge nok til julelys
17. oktober 2019 kl. 12:57 Opdateret: kl. 12:33
arrow Mørke over byen: Aflyst julemarked og ingen julelys
02. oktober 2019 kl. 13:17 Opdateret: kl. 11:14
arrow Kassen er tom: Kæmpe julemarked aflyst
01. oktober 2019 kl. 19:54 Opdateret: kl. 15:46

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk