24. maj 2019
Johannes modtog prisen af HKH Prins Joachim og undervisningsminister Merete Riisager
gallery icon

Se billedserie

Johannes modtog prisen af HKH Prins Joachim og undervisningsminister Merete Riisager
Foto: Sanne Vils Axelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prins Joachim: Imponeret over unge fra Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prins Joachim: Imponeret over unge fra Roskilde
Opdateret 26. april 2018 kl. 10:29
Roskilde Avis Paperboy - 26. april 2018 kl. 10:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hele ni priser regnede ned over unge forskertalenter fra nogle af Roskildes skoler.

Unge fra Skt. Josefs Skole løb med seks priser, to gik til unge fra Trekronerskolen og en til Lindebjergskolen i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere.

Præmierne blev overrakt af undervisningsminister Merete Riisager og protektor for Unge Forskere H.K.H. Prins Joachim i Bremen Teater i København.

Prinsen var imponeret over de mange talenters projekter, der hver er startet med en undren.

- Den iderigdom og interesse for naturvidenskab, som I viser, gør mig sikker på, at vi i Danmark kan være med til at gå forrest, når fremtidens globale udfordringer skal løses. Det er nemlig jer, der skal være med til at vise vejen."

Køretur gav ide
Johannes Hansen fra 9. klasse på Skt. Josefs Skole vandt en 2. præmie og 10.000 kr. for sit finaleprojekt. Han har arbejdet med en løsning, der kan beskytte chauffører og passagerer i biler mod lysstråler fra de modkørendes forlygter og fra solen. Derfor vil han udvikle en forrude med UV-filter.

Han forklarede, at han har lagt mærke til problemet, når han kørte med sin far, og han var tvunget til at lukke øjnene for lyset.

Den unge Johannes gik i gang med at undersøge sagen og fandt frem til at Zeiss har lavet en brille, der kan afhjælpe problemet, men den hjælper kun den, der har den på, fortæller Johannes, som kontaktede Zeiss og fik en prøve på et glas tilsendt.

Glasset fra Zeiss mindsker genen fra lys uden at være mørkt, så det ville også kunne bruges til selve bilruden.

Johannes kontaktede Force Technology, som hjalp ham med et eksempel på en formel til en film, der beskytter uden at være mørk, og som man kan lægge mellem de to lag glas i forruden."

Ved at udvikle en bilrude med indbygget film kan man give en bedre køretur med højere sikkerhed og mindre risiko for midlertidig blindhed, når man blændes, og også mindre risiko for kræft i det indre øje. Og man mindsker risikoen for sammenstød. Johannes søger nu en sponsor, så han kan arbejde videre med projektet.

Priser
Elever fra Skt. Josefs Skole høstede følgende priser:

En skinneløsning til altankasser, så man kan have flere altankasser ved hvert vindue.

En lydtæt glascontainer, så naboerne ikke generes af larmen fra deponering af affaldsglas.

Et svømmebind, så piger der ikke bruger tampon, kan komme i svømmehallen.

Thora Kjærsgaard vandt en pris for en vandmølle til generering af strøm på sejlbåde.

Anna Holm og Filuca Kreb vandt en pris for projektet Plastite, et plaster som stopper blødning og heler sår hurtigere.

Fra Lindebjergskolen kom Jens Phillip Magnussen og Malte Ribergaard Blank fra 7. klasse på 3. pladsen med et projekt, hvor de undersøgte, hvor skadelig mikroplast egentlig er.

De fandt frem til, at selvom mikroplast er skadelig for havets dyr, er det måske ikke skadeligt for havets planteliv. Deres forsøg tyder på, at trådalger vokser mere, når der er mikroplast i vandet.

To projekter fra 7. klasses elever på Trekronerskolen om rensning af vand med omvendt osmose og antifryseproteiner vandt bobler-priser.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk