12. juli 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Piger med fart på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Piger med fart på

Louise lokkede kvindelig Le Mans-stjerne til Roskilde Racing Center

Opdateret 26. maj 2020 kl. 14:27
Roskilde Avis - 26. maj 2020 kl. 13:53
Af Tekst og foto: Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Louise Engelhardt, der kører gokart i Roskilde Racing Center, tog sammen med sin far initiativ til at invitere Danmarks første kvindelige Le Mans-kører, den 28-årige Christina Nielsen, til en pigedag på racerbanen i Tjæreby.

- Så greb det om sig. Vi skrev til Christina, men havde jo ikke regnet med at hun ville sige ja. Men hvis vi kunne skaffe ti piger, så ville hun komme. Og nu er der kommet 19 piger på en tirsdag, siger Lasse Engelhardt.

Coaching med idolet

Det store idol, der har kørt professionelt siden 2012, gav tips og tricks til de forsamlede racerpiger i alle aldre, der var kommet til Roskilde Racing Center fra hele landet denne tirsdag 26. maj for at møde deres forbillede.

- Jeg coacher dem, og giver dem nogle opgaver og udfordringer, som de kan tage med sig. Det handler om at forberede sig mentalt og fysisk til løbene, fortæller Christina Nielsen efter samtalerne.

03RMC Ræs2

Den professionelle racerkører Christina Nielsen gav gode råd til de unge gokart-piger på Roskilde Racing Center.


Kun for piger

For Louise Engelhardt og hendes gokart-veninder giver det god mening at få Christina Nielsen på besøg på banen i Tjæreby til denne særlige dag fri for drenge.

- Vi er kun fire piger, der kører herude blandt en masse drenge. Så det er fedt, at det kun handler om piger i dag, siger Louise Engelhardt, som bliver suppleret af Laura Larsen.

- Man får nogle tips, og man har stor respekt for hende, fordi hun er pige og en stor racerkører.

- Ja, fortsætter Olivia Bender:

- Hun beviser ligesom, at piger også kan køre ræs.

Christina Nielsen
28-årige Christina Nielsen er den første danske kvinde, der kører det berømte 24-timers racerløb Le Mans. Hun er datter af racerkøreren Lars Erik Nielsen, der tre år i træk sluttede på podiet til 24 Timers Le Mans. Christina Nielsen startede sin gokart-karriere i 2007, og skiftede til formel racing i 2010. Christina Nielsen har kørt professionelt siden 2012 og har blandt andre haft Allan Simonsen som medkører i ADAC GT Masters frem til 2013.
arrow