4. april 2020
Jeppe Fransson, der her ses foran det nye VUC i Læderstræde, tror på, at demokratiet er stærkt nok til at være åbent overfor andre. (Foto: Jan Partoft)
Jeppe Fransson, der her ses foran det nye VUC i Læderstræde, tror på, at demokratiet er stærkt nok til at være åbent overfor andre. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På vej til byrådet Jeppe den Anden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På vej til byrådet Jeppe den Anden
Roskilde Avis - 16. august 2017 kl. 00:55
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeppe Trolle er i øjeblikket ene om at repræsentere De Radikale i Roskilde Byråd, men den 29-årige Fransson håber snart, at partiet også får Jeppe den Anden valgt ved efterårets kommunevalg.

Han er opstillet som nummer to på partiets liste og satser på at komme ind, bl.a. fordi De Radikale denne gang har indgået valgteknisk samarbejde med både SF og Konservative, hvilket øger chancerne for at undgå et stemmespild som ved sidste valg.

- Hjemme i min familie diskuterede vi ikke så meget politik, men min mormor var nu konservativ. Som ung fik jeg flere venner, som jeg diskuterede meget politik med, bl.a. Daniel Prehn, der nu sidder i byrådet for Socialdemokratiet.

Fransson er også meget interesseret i fodbold og glødende fan af Manchester United. Som dreng spillede han selv hos Roskilde KFUM.

- Jeg begyndte som højre back og blev senere rykket frem i angrebet. Til sidst nåede jeg også var være hjælpetræner for KFUM's ynglinge.

Social og liberal
Når Jeppe Fransson skal forklare, hvorfor han valgte De Radikale går to ord igen: Social og liberal.

- Jeg vil ikke nødvendigvis vælge mellem at være 'rød' eller 'blå'. For jeg går både ind for en social værdipolitik og økonomisk ansvarlighed.

Integrationspolitik er et af de områder, han gå meget op i.

- Jeg mener, vi skal se på de mennesker, der er kommet til landet som individer med forskellige kvaliteter, der kan bidrage med noget. Fremfor at betragte og behandle dem som én stor gruppe, der bare skaber problemer.

Fransson anerkender, at det fortsat kan knibe med at integrere både 2g'ere og 3g'ere. Men han ser det som et resultat af, at de ikke får de samme chancer som andre.

- Vi skal behandle dem på nøjagtig samme måde som andre danskere, der har problemer, siger han.

Flere pædagoger
Ifølge Jeppe Fransson mening er et af de allerstørste problemer i Roskilde, at der mangler uddannede pædagoger i daginstitutionerne.

- Vi er alt for langt bagud i forhold til, hvad der kræves for at løse denne vigtige opgave. De børn, som har det sværest, bliver tabt på denne måde. Det er for sent at samle dem op i skolen, hvis de ikke er blevet stimuleret nok i børne-institutionerne.

- I byrådet håber jeg på at kunne bidrage med en social dimension, mens Jeppe Trolle er stærk på det grønne område med miljø og vindmøller.

Vandt skolevalg
I foråret vandt De Radikale valget blandt 8-10.-klasserne på Roskildes skoler og blev det største parti i kommunen.

Resultatet var i høj grad Jeppe Franssons fortjeneste efter en dygtig indsats i debatterne rundt om på de forskellige skoler.

- Jeg fremlagde en politik om, at vi ikke skal være så bange for omverdenen. Lad os tro på, at vores demokrati og samfund er stærkt nok til at være åbne overfor andre. Det var mange af de unge enige i, forklarer Jeppe Fransson.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk