20. februar 2020
De gamle fanbreve vækkes til live af deres ægte afsendere, når Ragnarock inviterer til en helt unik og rørende aften i samarbejde med folkene bag successen ?En pinlig affære?.Foto: ROMU
De gamle fanbreve vækkes til live af deres ægte afsendere, når Ragnarock inviterer til en helt unik og rørende aften i samarbejde med folkene bag successen ?En pinlig affære?.Foto: ROMU
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt liv til Gasolin's følsomme fanbreve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt liv til Gasolin's følsomme fanbreve

Ragnarock svulmer af 70'er-teenageliv fredag 31. januar

Roskilde Avis - 20. januar 2020 kl. 20:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

'Hej Gasolin' - er I stadig i live?' Sådan skrev Helle kækt og krævende i ét af de mange, mange breve, hun som ung teenager sendte til Gasolin's fanklub tilbage i 70'erne, da hun syntes, hun hørte for lidt til sine idoler.

Helles breve er sammen med de hundredevis af andre breve fra Gasolin'-fans et rørende, underholdende og direkte kig ind i ungdoms- og fanlivet i datidens Danmark.

Teenagefølelser

Ragnarock har gennemgået brevene fra A-Å og fundet frem til både Helle og et udvalg af andre modige fans - mænd og kvinder, der denne aften vil føje ord til deres gamle breve og fortælle deres historier.

Museet byder indenfor til en aften, hvor teenagefølelserne vækkes til live igen, hvor idolforelskelser kommer frem i lyset, og hvor alle er på fornavn med Franz, Wili, Kim og Søren.

En pinlig affære

'Fanfortællinger om Gasolin'' er et helt unikt arrangement baseret på det populære teater-liveshow om dagbogsbekendelser fra det virkelige liv 'En pinlig affære', som med stor succes har inviteret publikum indenfor på Nørrebro Teater.

Denne aften på Ragnarock tager de udvalgte Gasolin'-fans publikum med på en tidsrejse, når de besøger deres gamle 'jeg' med alt, hvad det indebærer af følelser - i ægte 70'er jargon.

Rørende tilbageblik

Enhver, der nogensinde har skrevet et fanbrev pyntet med små røde hjerter, gemt en hårlok fra et idol eller fundet fællesskabet omkring et band, vil med sikkerhed mærke slægtskab med aftenens fortællere.

Det skal handle om ægte kærlighed til musikken, om besættelse, jalousi og ungdomsdrømme, om klubbens benhårde bestyrer 'Mama Beckerlee' og om livet med Gasolin'.

I samarbejde med hjernerne bag 'En pinlig affære', Stinne Skovbjerg og Rebecca Svensson, er aftenens fortællere godt klædt på, så publikum kan grine med og genoplive fortiden med rørende tilbageblik og fankærlighed for alle pengene.

Det sker på Ragnarock fredag 31. januar, klokken 19-21. Billetter kan købes på billetto.dk eller i Ragnarocks butik.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk