21. oktober 2020
Lov 409 fra april 2013 har bidraget til dårlig trivsel og både elev- og lærerflugt fra folkeskolen. Med den nye centrale aftale ser både formand for Roskilde Lærerforening, Tina Svarre Hasselager, og borgmester Tomas Breddam nye perspektiver for Roskildes lærere og dermed dem, det hele handler om: eleverne.
gallery icon

Se billedserie

Lov 409 fra april 2013 har bidraget til dårlig trivsel og både elev- og lærerflugt fra folkeskolen. Med den nye centrale aftale ser både formand for Roskilde Lærerforening, Tina Svarre Hasselager, og borgmester Tomas Breddam nye perspektiver for Roskildes lærere og dermed dem, det hele handler om: eleverne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny aftale om lærernes arbejdstid: Tilbage til tilliden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny aftale om lærernes arbejdstid: Tilbage til tilliden
Roskilde Avis - 14. oktober 2020 kl. 08:55
Af Tekst og foto: Tomas Skov

- Når far og mor skændes, bliver vi urolige, siger borgmester Tomas Breddam (S) med henvisning til armlægningen mellem daværende formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, og KL's formand for Løn - og Personaleudvalget, Michael Ziegler.

Uagtet hvem der var mor eller far i den sammenhæng, var der ikke meget, de to kunne blive enige om i 2013. Lærerne måtte siden arbejde under den forkætrede lov 409, der ensidigt dikterede lærernes arbejdsbetingelser. Det bliver der imidlertid nu lavet om på.

- Nu har vi fået en central aftale, der lægger op til dialog. Der bliver ikke dikteret noget, men vi får skabt en ny ånd af, at vi skal samarbejde, fortsætter en glad Tomas Breddam.

Farvel til elefanten

Begejstringen skyldes 'Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne', som Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation indgik allerede 11. august. Aftalen gælder fra 1. august 2021, dog således at nogle bestemmelser gælder allerede fra 1. januar 2021.

Den centrale aftale kommer efter, at Økonomiudvalget i Roskilde 22. maj 2019 godkendte en lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Roskilde Kommune. Den aftale trådte i kraft 1. august 2019 og skal evalueres i efteråret 2021.

Heldigvis er Tomas Breddam ikke alene om at være tilfreds med den centrale aftale om lærernes arbejdstid, for også formand for Roskilde Lærerforening, Tina Svarre Hasselager, glæder sig over de nye toner, der lyder over landets, og Roskildes, klasse- og lærerværelser.

- Lov 409 var udtryk for en ensidig indgriben i vores arbejdsliv - og så meget desto større er lettelsen over denne aftale, der er så samarbejdsbaseret. Der har været en elefant i rummet alt for længe, siger formanden, der nu ser med fortrøstning på fremtiden.

- Jeg tror, alle er blevet klogere siden 2013. Vi har arbejdet under de vilkår, der er blevet givet os, men vi er alle blevet klogere på, at det ikke var vejen frem, siger hun.

Trivsel og tillid

Det kan Tomas Breddam godt nikke genkendende til.

- Det handler om trivsel og tillid. Tilliden har lidt et knæk, for der har ikke været en ånd af at møde hinanden. Den tillid skal nu genopbygges. Jeg tror ikke, at Roskilde specifikt har lidt under mistillid, men vi kan nå meget længere, siger borgmesteren, som ser gode perspektiver i de nye aftaler.

- Vi har prøvet at lappe undervejs med lokale aftaler. Som jeg ser det, komplementerer vores lokalaftale fra sidste år og den nye centrale aftale hinanden godt, siger han.

Tomas Breddam ser nu langt bedre muligheder for at skabe positive læringsmiljøer på baggrund af lærere og ledere i tæt samarbejde, og Tina Svarre Hasselager ser også frem til de nye muligheder.

- Samarbejde ligger dybt i mit lærer-dna. Vi anfægter ikke ledelsesretten - men forberedelse og undervisning er kerneydelsen. Med denne aftale tager man lærerens professionalisme alvorligt på en helt anden måde, siger hun.

Hjem til folkeskolen

Således skulle den nye aftale i bedste fald sikre, at flere tilvælger folkeskolen i årene fremover. Danmark er det land blandt OECD-landene med den højeste andel af elever, der går i privatskole - og andelen stiger i takt med, at 200 folkeskoler er lukket på landsplan siden kommunalreformen i 2007, og statstilskuddet til privatskoler undervejs er steget fra 71 procent i 2015 til 76 procent i dag.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sidste år viste, at 17,4 procent førsteklasselever starter i en privatskole - en procent, der stiger til 20 i udskolingen.

I Roskilde er virkeligheden, at der nu skal spares 1,5 procent på kommunens skoler - lige som der skal på kommunens øvrige serviceydelser.

-Vi har valgt at tage en lille smule på alle områder, så vi sikrer ballast i kommunens økonomi fremover. Jeg tror det er vigtigt, at vi ikke taler det for langt ned under gulvtæppet, siger Tomas Breddam.

Tina Svarre Hasselager kan naturligvis kun være ked af, at skolen også står for under den nylige sparerunde i kommunen.

- Det er ærgerligt at starte arbejdet med den nye aftale med en besparelse. Med den nye aftale er det blevet tydeligt, hvad skole er og skal være. Det giver gode erfaringer, vi kan udvikle videre på, siger hun.

Aftalen kort
Ifølge ’Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerene’ fra 11. august 2020 er det et fælles ansvar for lærere og ledere at sikre, at lærernes forberedelsestid ikke nedprioriteres. Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid smuldrer, kan læreren bede ledelsen om at få skrevet den ind i et skema.


Skoleledelsen skal efter en drøftelse med læreren udarbejde en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som man regner med læreren skal udføre i løbet af skoleåret. Opgaverne på oversigten skal være så detaljerede, at ledelsen og læreren sammen kan vurdere "sammenhængen mellem lærerens tid og opgaverne".


På opgaveoversigten skal stå den planlagte tid til undervisning og en anslået tid til forberedelse. Andre opgaver, som skal udføres i løbet af året skal også være en del af oversigten, og der skal stå et anslået tidsforbrug på alle opgaver, som ledelsen skønner vil tage 60 timer eller mere på årsbasis. Ledelse og tillidsrepræsentant på den enkelte skole kan dog aftale en anden model for opgaveoversigten. Ledelsen skal hver tredje måned udlevere en opgørelse af den tid, læreren har arbejdet.
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk