6. december 2019
Fremtidige stormfloder og stigende vandstand, vil stadig true vikingeskibene, selv hvis Vikingeskibshallen bliver sat gennemgribende i stand.
gallery icon

Se billedserie

Fremtidige stormfloder og stigende vandstand, vil stadig true vikingeskibene, selv hvis Vikingeskibshallen bliver sat gennemgribende i stand.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen: Skibene skal ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen: Skibene skal ud
Roskilde Avis - 14. november 2019 kl. 06:30
Af Tekst og foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vikingeskibshallen har en restlevetid på mellem tre og syv år, det haster med at finde en afløser, sagde museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen, da museet holdt informationsaften om det fremtidige Vikingeskibsmuseum.

- Skibene skal ud af hallen og placeres på et højere sted, hvis vi skal sikre dem mod den stigende vandstand og fremtidige stormfloder, sagde museumsdirektøren.

- Nationalmuseet har et krav om at skibene skal placeres 2,5 meter over dagligt vande i den midlertidige placering, det er ligegyldigt om der skal bygges nyt, eller den gamle hal skal renoveres. Skibene skal stå endnu højere i en kommende permanent placering.

Fakta om Vikingeskibsmuseet
  • Selvejende institution.
  • Statsanerkendt museum.
  • Trestjernet Michelinattraktion.
  • 170.000 betalende gæster om året.
  • 75 procent af gæsterne kommer fra udlandet.
  • 16.000 deltager i sejlads på fjorden hvert år.
  • 1.000 frivillige i bådelaug og Venneforening.
  • 63 procent egenfinansiering.
  • 156 ansatte og 67 årsværk.

- Det er der ikke plads til i den nuværende hal.

Tinna Damgård-Sørensen fortalte også om, hvordan man i 1998 fik hallen fredet og straks gik i gang med at begynde arbejdet med at redde bygningen.

- Helt frem til 2015 troede vi, at der kunne laves et projekt, som ville redde bygningen, men der fik vi en rapport fra Teknologisk Institut, som sagde, at bygningen havde en restlevetid på otte til 10 år, sagde hun.

- Det fik os til at gå i gang med at få Vikingeskibshallen affredet. Kulturstyrelsen sagde nej og vi holdt fast på en affredning.

Affredning

Siden gik kulturministeren ind i debatten, og der blev lavet en ny vurdering af muligheden for at redde bygningen. Det skete ved at se på alle de rapporter og undersøgelser, der var lavet om Vikingeskibshallen.

- Den vurdering kom frem til at man godt kunne redde bygningen, men der skulle laves så meget om, at det ikke længere var samme bygning, sagde Tinna Damgård-Sørensen.

- Vikingeskibshallen ville stadig stå et udsat sted på grund af vandstandsstigninger og fremtidige stormfloder.

- Selv med en gennemgribende renovering vil der i fremtiden være store driftsomkostninger af bygningen, så det endte med at kulturministeren affredede bygningen.

Vikingeskibshallen i Roskilde

Åbent museumsområde

Hvad der så skal stå i stedet for Vikingeskibshallen, er der endnu ingen klare bud på. Det var blandt andet derfor, at der var indbudt til informationsmøde.
- Når man ser på, hvor højt dele af Vikingeskibshallen rager op, tror jeg at man godt kan bygge en ny bygning, der ikke er højere end den gamle og samtidig få skibene op i en sikker højde.
- Vi skal ikke have en kæmpebygning, den skal højst være på 7.500 kvadratmeter, det er det der sker udendørs, som er det vigtige for os.

Vikingeskibshallen
  • Hallen blev taget i brug i 1969
  • Arkitekt Erik Christian Sørensen tegnede den som en stor udstillingsmontre i glas og beton. Placeringen i strandkanten betyder, at man indefra ser skibene i et havmiljø.
  • Bygningen begyndte allerede få år efter ibrugtagningen at vise tegn på at den ikke kunne modstå vind og vejr.
  • Hallen rummer de fem vikingeskibe, der blev gravet ud af Peberrenden ved Skuldelev i årene 1962.
  • Hallen blev fredet i 1998 og affredet i 2018.

- Museet og havnen skal stadig være et sted, hvor folk kommer fordi de har lyst til at bruge området. Det gælder både byens borgere, turister og vores betalende gæster.

- Vi skal ikke lukke os inde, vi skal være en vigtig del af Roskildes daglige liv.

Vikingeskibsmuseet vil gerne have ideer til udformningen af det fremtidige museum. Man kan se mere om det på vikingeskibsmuseet.dk.

Vikingeskibshallen i Roskilde

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk